Derfor har Red Bull allerede forlænget med Max Verstappen

Max Verstappen Copyright Red Bull Contentpool

Det kom ikke som en overraskelse, at Red Bull Racing forlængede med Max Verstappen, det gjorde tidspunktet dog. Årsagen skal findes hos Mercedes, der har to ledige sæder til 2021.

Derfor fik Dr. Helmut Marko noia på. Ville Max lade sig lokke til Mercedes, når nu muligheden var der?

Red Bulls motorsportsrådgiver udtalte til ‘Auto Bild’:

“Jeg brugte juledagene på en kontrakt. Jeg var meget nervøs for at miste Max til Mercedes i 2021.”

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

Det har kostet knaster at forlænge med Max Verstappen så tidligt. Selv om ingen tal er offentliggjort, så siger rygterne at lønnen, som ikke var dårlig, er blevet fordoblet eller tredoblet. Samtidig er der en garanti for, at Honda leverer en topmotor.

“Vi har på nuværende tidspunkt det med Honda. Jeg er også optimistisk, at de vil fortsætte.”

“Den nye kontrakt var ikke billig. Men jeg følte det ikke som at spille poker.”

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

“Det er et meget vigtigt skridt for os. Nu kan vi se mod fremtiden med selvtillid.”

Snakken om Lewis Hamilton til Ferrari gav hjernegrubler for Helmut Marko.

“For at være ærlig, så havde vi det svært med at gætte, hvad der sker i Ferrari og Hamilton-historien.”