Singapores GP – SQ – Max V på pole

Max Verstappen tog sprintpole i Singapore Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen tog pole position forud for lørdagens sprintrace. George Russell tog p2, mens Charles Leclerc starter fra tredje startposition. Williams skuffede fælt, mens Fernando Alonso igen kom i (S)Q2.

Der var travlhed i SQ1. Tiderne i sprintkvalifikation er reduceret i forhold til den almindelige kvalifikation, og det giver ekstra travlhed med specielt 22 biler i SQ1. George Russell var blandt de første på banen, og da han kom op til sit første forsøg var der stadig biler på vej på banen. Så den første omgang blev hurtigt afbrudt.

Halvvejs i SQ1 kom der rødt flag. Sergio Perez havde parkeret sin Cadillac i muren, og ødelagde sin forvinge. Den slæbte han under bilen på vej mod pitten, og da en større del faldt af på banen, så måtte der rødt flag til at få ryddet op.

Det betød, at alle 22 kørere kun havde 6 minutter og ni sekunder tilbage. Tre minutter før pitten blev genåbnet holdt de første kørere allerede klar til at køre ud. Med tre minutter tilbage var alle 22 biler på banen. Kunne de slippe for trafik?

Max Verstappen satte 1.33.477 som hurtigste kører i SQ1. Gabriel Bortoleto kom i første gang ikke videre til SQ2, men i tiden mellem SQ1 og SQ2 kom der ændringer. Visse køreres tider var ikke registreret korrekt, så pludselig var Gabriel Bortoleto med i SQ2, mens Arvid Lindblads første tur i Singapore sluttede.

Gabriel Bortoleto
Copyright Pirelli

Starten til SQ2 blev udskudt et par minutter, så der var styr på tiderne ville være korrekte. Max Verstappen smed en 1.32.724 i banken i første forsøg. Charles Leclerc viste, at Ferrari skulle man ikke afvise. Først kørte han 1.32.457 og reducerede tiden til 1.32.246.

På den sidste omgang var George Russell ude af SQ3, men han manglede at køre over målstregen. Det blev Franco Colapinto, der måtte sige farvel til avancement. Liam Lawson og Pierre Gasly var de to udenfor topholdene.

I SQ3 var Medium skiftet ud med Soft, og tiderne var med det samme forbedret. Lando Norris satte en 1.31.587 i banken, men den forbedrede Charles Leclerc til 1.31.568. Efter halvdelen af tiden i SQ3 var kørt sad Max Verstappen, Isack Hadjar, Pierre Gasly og Liam Lawson stadig i pit.

Fernando Alonso
Copyright Aston Martin

Lewis Hamilton var hurtig i sit sidste forsøg. Hurtigste kørere i sektor 1 og sektor 2, men det hele blev smidt i sektor 3. Lando Norris og Oscar Piastri forbedrede sine tider med Oscar som bedste McLaren-kører.

Max Verstappen kørte en feberomgang i 1.31.156 og kørte hurtigst. George Russell kom flyvende ind på p2, mens Charles Lecclerc tog den sidste plads på “kvalpodiet”.

Her kan du se højdepunkter fra sprintkvalifikationen. 

En yderst godkendt tid af George Russell, som dog har en ny motor, men kørte med den gamle specifikation Mercedes.

Singapore 2026 – Sprintkval

Sprintløbet køres lørdag klokken 10.30 på TV3 Sport. Kvalifikation plus optakt køres 14.30/15.00 på TV3+. Viaplay og F1TV Pro viser begge dele.