Ufrivillig pause til Nikita Mazepin?

Nikita Mazepin Copyright Haas F1 Media

Nikita Mazepin kan være på vej ud af Formel 1 og det har intet med hans præstationer på banen eller hans fantække at gøre. Rusland vil have Nikita Mazepin til at aftjene sin værnepligt.

Spændingerne mellem Rusland, Hviderusland og de baltiske lande samt Ukraine gør nu, at det russiske militær vil have Nikita Mazepin til at aftjene sin etårige værnepligt. Det gør ingen forskel, at han er Formel 1-kører og er i gang med et mesterskab.

Det sagde Nikitas far, Dmitry Mazepin til St. Petersburg International Economic Forum.

“Nikita skal køre 23 løb i år, og de siger til ham, at han er nødt til at komme i hæren. ‘Du er nødt til at komme i træningslejr’.”

Nikita Mazepin
Copyright Haas F1 Media

“Han sagde til mig ‘Far, hvad skal jeg gøre? Jeg har et løb hveranden uge’. Ingen vil lytte, men det er ikke kun Nikita Mazepin, men for alle, der er i samme situation.”

“Staten er ligeglad med de her atleter.”

Hvis Nikita Mazepin indkaldes til militærtjeneste, så må man gå ud fra, at det også rammer Ferraris juniorkører Robert Schwartzman og de andre russiske atleter i supportklasserne, som er fyldt 18 år.