De første hints kom med annonceringen af nye sponsorer, senest AMD, på flerårige aftaler med verdensmestrene. Senest bekræfter Mercedes AMG F1-teamchef Toto Wolff i et interview, der kan læses hos ‘Auto Motor und Sport’, at Mercedes også er i Formel 1 i 2021.
“Mercedes vil med sikkerhed køre med i 2021. Vi bliver. Formel 1 giver mening for os.”
Grunden til Mercedes ikke har skrevet under på en ny aftale med Liberty Media skyldes, at Mercedes stadig vil have ændret nogle ting, så bl.a. de små hold får bedre betingelser.
“Målet er, at alle hold vil kunne få et overskud.”
En officiel bekræftelse fra Mercedes må vi stadig vente på.