Tost vil beholde sine kørere

Daniil Kvyat og Toro Rosso teamchef Franz Tost Copyright Red Bull Contentpool

Toro Rosso teamchef Franz Tost ser gerne, at han beholder begge sine nuværende kørere, når holdet i 2020 bliver omdøbt til Alpha Tauri. Ultimativt er det Red Bull, der bestemmer, men de lytter alligevel lidt til Franz Tost.

Til franske ‘Auto Hebdo’ siger Franz Tost:

“Det vil gøre mit liv nemmere fordi de allerede ved en del. Jeg skal ikke bruge tid på at oplære dem.”

Pierre Gasly
Copyright Red Bull Contentpool

“Måske kom de til Red Bull lidt for tidligt. Jeg siger ofte, at mit ideal er at arbejde med kørerne over en treårig periode.”

“Det var ikke en nem situation for nogen af dem.”

“Vi får se, hvad Red Bull beslutter til næste år. Begge er meget hurtige og vi er meget tilfredse med deres arbejde.”

Daniil Kvyat
Copyright Red Bull Contentpool

“Personligt håber jeg, at Daniil og Pierre vil fortsætte hos os i 2020.”

“Valget skulle blive annonceret efter Mexico.”