Om 22 dage skal det nye 2021-reglement være klar og uenighederne om reglementet er stadig store. Mercedes ønsker en så tæt på det nuværende reglement i 2021, FIA Præsident Jean Todt vil have markante ændringer.
Ifølge ‘Auto Motor und Sport’ er Jean Todt klar til at gøre det endnu mere ekstremt i forhold til det nuværende reglement. Vi har allerede set konceptet for 2021 og der bliver ikke lavet meget om på det.
“Der vil ikke blive ændret meget.”
FIA overvejer dog et forslag fra den tekniske arbejdsgruppe (TWG) om at tillade aktiv aerodynamik på 2021-bilerne. Teknologien vil gøre det muligt for bilerne at køre tættere på hinanden.
Renaults Marcin Budkowski (tidligere FIA teknisk medarbejder, red.) frygter, at så snart udviklingen på 2021-bilerne kommer i gang, så forsvinder en del af den downforce, som vil være tilgængelig ved sæsonstarten.
“I begyndelsen vil bilen, der følger, havde 90% af sin downforce. Men det vil ændre sig ved hvert udviklingsskridt.”
“Om det bliver 50% igen, som ved de nuværende biler, ingen ved det i dag.”
Kørerne vil så have mulighed for at ændre flere indstillinger i bilen og på sigt udrydde DRS. Aktiv aerodynamik kendes fra mange sportsvogne og hypercars.