Sydøstasien kommer

Mark Webber kører opvisning i Bangkok december 2010 Copyright Red Bull Contentpool

Der er kun plads til 25 løb i kalenderen ifølge Concorce-Aftalen. FOM boss Stefano Domenicali vil ikke have flere end 24 løb i kalenderen, så hvordan kan man tilføje nye løb til kalenderen? Det kommer til at koste løb i kalenderen.

Thailand er nyeste land, der arbejder seriøst på en plads i kalenderen, og muligvis allerede har en forhåndsaftale med Formel 1. I Imola var Thailands Premier Minister Srettha Thavisin inde og snakke med Formel 1-ledelsen.

“Dette resonerer med vores politik om at placere Thailand på den globale radar for internationale begivenheder og aktiviteter.”

Selv om der findes baner i Thailand, så er det dog en gadebane i Bangkok, der er planen.

Sydkorea og Indonesien er dog også interesserede i at komme med. Sydkorea har allerede præsenteret en gadebane i Incheon nær hovedstaden Seoul.

Alexander Albon med et thailandsk pas
Copyright Williams Racing

Hvis kalenderen skal udvides med nye lande, men antallet stadig skal holdes på 24, så bliver det svært for lande med to grand prixer at bevare begge. Her er Italien et godt eksempel med løb på Imola og Monza, og det bliver svært at bevare begge.

Det samme gælder for Spanien, hvor Madrid overtager det spanske grand prix fra Barcelona i 2026, men Barcelona arbejder stadig på at blive i Formel 1, sandsynligvis som Cataloniens grand prix.

Imens er der intet løb i Frankrig og Tyskland.