Sainz ser frem mod 2023

Carlos Sainz Copyright Ferrari MediaFerrari Press Office

Der er ikke længere nogen som tror på Ferrari og Charles Leclerc kan fravriste nogle af de to mesterskaber fra Red Bull Racing og Max Verstappen. Således kan Max Verstappen tage sit andet mesterskab i næste weekend i Singapore, hvis resultaterne flasker sig.

Det betyder på ingen måde, at Ferrari har opgivet kampen, men realistisk set kan det maksimalt blive til et par sejre. Mesterskabet må de vente mindst et år på, og fokus er derfor rykket til 2023.

Carlos Sainz vandt på Silverstone 2022
Copyright Pirelli

Carlos Sainz, der i England blev til en løbsvinder, udtaler til ‘El Munde Deportivo’:

“Jeg vil gerne have en stabil afslutning på sæsonen nu, især med de mange ting, der er sket for os i år.”

“Jeg vil gerne have en rolig sidste del af sæsonen med færre ting, der sker for os, og at være i stand til at finderytmen op til næste år, hvilket vil være en ny mulighed.”

Carlos Sainz mener Ferrari kan være stolte over det fundament, som SF-75 har været.

“Vi er nødt til at forsøge at forbedre et par ting som pålidelighed og konsistens.”

“Vi skal huske på, at vi i år har kæmpet mod et hold som Red Bull, der gør tingene perfekt. Vi skal lære af det og være det hold, der gør det sådan næste år.”

Carlos Sainz
Copyright Pirelli

Mængden af kritik man får når man er en del af Ferrari, er ikke kommet bag på den spanske kører.

“Det er noget, jeg var blevet advaret om. De sagde til mig, at jeg skulle være forberedt, fordi pressen i Italien ville blive rigtig hård, men før du er inde, forstår du det ikke.”

“Jeg har læst uforholdsmæssig kritik af holdet, men det er en del af skønheden ved at være en del af så stor en organisation og et emblem for motorverdenen. Jeg ser det ikke som et problem.”

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen sagde om muligheden for at tage et nyt VM allerede i Singapore til ‘Speed Week’:

“Det vil kræve lidt for meget held at vinde titlen i Singapore.”

“Jeg ønsker bare at komme der og prøve også at vinde det løb, men vi er i gang med en stor sæson.”

“Vi bør nyde det og prøve at nyde øjeblikket lidt.”