Red Bull brød budgetloftet i 2021, og det giver en straf til 2023-sæsonen af tidsmæssige årsager. Vi glemmer bøden, men en reduktion i vindtunneltiden er en af konsekvenserne.
Der er dog en mulighed for, at budgetloftet også blev brudt i 2022. Det finder vi først ud af om mange måneder, men Red Bull teamchef Christian Horner forventer det ikke. Det sagde han i et interview til ‘Auto Motor und Sport’:
“Man kan aldrig være 100% sikker, specielt efter alle de aspekter, der forårsagede, at vi gik over i 2021.”
“Men glem ikke at det var det allerførste år i en serie af meget komplicerede reglementer, så vi har tillid til, at vi holde os sikkert indenfor grænsen.”
Om det får nogen betydning i år får vi at se, men Dan Fallows (tidligere Red Bull, nu Aston Martin) er ikke i tvivl om, at det ikke kommer til at skade Red Bull.