Det forlyder, at der er et fundamentalt problem med dette års RB18-model, som verdensmester Max Verstappen og hans forsvarsgeneral Sergio Perez skal køre. Det forlyder, at det nye chassis ikke har bestået de officielle crashtests.
Sålænge de ikke er bestået, så kan bilen ikke bruges til løb. En talsperson fra Red Bull udtaler dog til “RacingNews365.com“, at der ikke er nogle problemer, men hvorfor har Red Bull så ikke annonceret en præsentationsdato? Det har søsterholdet Alpha Tauri.
Det er stadig kun et rygte, men det forlyder, at Aston Martin trods præsentationsdato, ikke kommer til testen i Barcelona.