Der har været meget kritik omkring Pirellis 2020-dæk og nu har den italienske dækfabrikant taget konsekvensen af denne. I en pressemeddelelse udsendt tirsdag bekræftet Pirelli, at de vil benytte 2019-dækkene i den nye sæson.
Det sker efter de 10 hold har afholdt en afstemning, hvor majoriteten af holdene, hvis ikke dem alle, har stemt for 2019-dækkene.
Det giver holdene muligheden for at udvikle 2020-bilerne til et dæk, som de allerede kender. Så må vi som danskere så håbe, at Haas har fået klarhed over hvorfor de havde så store problemer med 2019-dækkene, så de ikke falder i den samme fælde igen næste år.
I 2021 kommer de nye 18″ lavprofildæk.