Er Formel 1 blevet for nemt?

Nigel Mansell på Imola 1987 Copyright Williiams F1 Team

Der har været gang i diskussionen omkring, hvor svært det er at køre Formel 1 nu, og selv om Lewis Hamilton siger, at det er blevet for nemt, når kørere på 19 år kan gøre sig gældende i Formel 1, så er det ingenting i forhold til de vilde 80’ere.

I det seneste nummer af FIA’s eget blad Auto nr. 27, som kan downloades gratis hos FIA, er der et helt emne omkring de turbomotoriserede monstre, der blev kørt i 80’erne inklusiv et par kommentarer fra Englands egen Red 5, Nigel Mansell.

Nigel Mansell i Williams FW11B i Mexico
Copyright Williams F1 Team

Den gang var der intet nemt i Formel 1. Bilen var nærmest kørerens værste fjende, og op mod 1500 hk i kvalifikationstrim, gjorde disse biler helt utroligt svære at køre. Turbolag var det største problem. Noget som de nuværende kørere ikke oplever med de hypermoderne turbomotorer.

“Nutidens kørere vil aldrig vide, hvordan en rigtig F1-bil føltes.”

“Formel 1 vil aldrig vende tilbage til det.”

“At køre disse turbobiler var noget af det mest spændende og skræmmende ting man kunne gøre i sit liv.”

Nelson Piquet i Williams FW11B i Italien.
Copyright Williams F1 Team

“Williams FW11B (1987-modellen, red.) – Intet kom tæt på den bil, intet i verden. Virkelig, dagens kørere vil aldrig vide, hvordan en rigtig F1-bil føles.”

“I kvalifikationen havde man bogstaveligt tal op mod 1500 hestekræfter – Det er rygtet, at BMW havde flere.”

“Og at have hjulspin i sjette gear ned ad langsiden, ved 175-180 mph – man kan ikke sætte ord på det som kører.”

“Ved hvert enkelt sving man kom til, prøvede bilen bogstaveligt at slå dig ihjel.”

Nelson Piquet tog sit tredje VM i Willams’ skræmmende FW11B. Året efter blev turbotrykket reduceret til 2.5 bar og i 1989 var turbomotorernes tid ovre og erstattet af 3.5 liters sugemotorer.