Paul Aron får Stake F1 FP1-debut

Paul Aron Copyright Alpine Racing

Alpine-forbundne Paul Aron skal en tur forbi Stake F1 Team og køre to FP1-sessioner for det kommende Audi-hold. Det bekræfter både BWT Alpine og Stake F1.

Allerede på fredag bliver han kastet i ilden, når han sidder i den ene Stake i den første træning. Næste gang bliver på “den opdaterede” Hungaroring.

Paul Aron er i år Alpines simulatorkører, og veksler mellem 2025 og 2026-udviklingen. Udover simulatoren har han også kørt seks dage i A523-bilen i forbindelse med TPC-programmet.

Paul Aron
Copyright Pirelli

Paul Aron: “Jeg er meget glad for at få muligheden for at få værdifuld tid på banen i Formel 1, så tak til BWT Alpine Formula One Team for at være med til denne aftale.”

“Det er ingen hemmelighed, at mit ønske er en dag at køre fuldtid i Formel 1, så enhver chance for at være på banen i et konkurrencepræget miljø er et vigtigt springbræt. Mens jeg fortsat fokuserer på min udvikling med Alpine, ser jeg frem til de to sessioner med Stake F1 Team KICK Sauber og at give min maksimale indsats til dem på Silverstone og Budapest.”

Flavio Briatore: “Det er i vores interesse at maksimere alle køremuligheder for vores unge talenter, så det er godt at have en aftale med Sauber om, at Paul skal køre i fri træning 1 i Silverstone og Budapest.”

“Vi ser varierende succes fra sidste års Formel 2-kørere i år op og ned ad gridden, og Paul var en frontløber i den kategori, så dette er en mulighed for ham og teamet til at fortsætte hans fremskridt og give ham værdifuld tid på banen.”

Paul Aron fik sin F1-testdebut, da han kørte Young Driver-test for Alpine i Abu Dhabi sidste år.