Max Verstappen tog sin første sejr i Englands GP, den anden på Silverstone, da han kom først over målstregen. Det var dog ikke en dominerende sejr, selv om Max nok havde lidt reserver i baghånden.
Selv om Max Verstappen tog sejren, så var det Lando Norris, der tog sejren. Det kunne man høre hele Silverstone rundt, da han kom først igennem første sving. Føringen holdt lige indtil DRS blev åbnet, så virkede Red Bulls DRS som den plejer.

Copyright Pirelli
Derfra kunne Max Verstappen styre løbet. Oscar Piastri kørte et fantastisk løb, men tabte til Lewis Hamilton, der på hjemmebane altid har publikum med sig. Lewis kunne dog ikke trække fra, men havde hele tiden Oscar tæt på.
Nico Hulkenberg havde et typisk Haas-løb. Rimelig startplacering, ramt af Sergio Perez, der kørte sig op fra sin dårlige startplacering og siden blev han ramt af Nyck de Vries, der sentdte tyskeren direkte i pit.
Esteban Ocon udgik som den første. Den næste stod Kevin Magnussen for, da hans bil stoppede ude på banen. Han mistede drive i Haas-raceren og det forstod man godt, da der stod flammer ud af motorcoveret.
Selv om alle ved, at der vil komme en Safety Car på banen, så starter man med at indsætte VSC. Det udnyttede Lewis Hamilton blandt andet til at komme foran holdkammeraten George Russell. Mens der var glæde hos Lando Norris, der fik markant mere ud af dækkene end pitten troede var muligt, så gik det anderledes for Ferrari, der igen imploderede i løbet. Startplads 4 og 5 endte med plads 9 og ti. Ikke godkendt.
Det var Alex Albons kørsel igen. En ottendeplads i en Williams er stadig noget af en bedrift. At den nye opdatering virker, kunne vi se da Logan Sargeant tog p11 fire sekunder fra Carlos Sainz i Ferrari.

Copyright Pirelli
Lance Stroll ødelagde Alpines dag, da han torpederede Pierre Gasly sidst i løbet, så franskmanden måtte udgå. Det udløste fem strafsekunder til den canadiske kører.
På grund af Safety Car til at fjerne Kevins Haas, så var feltet igen relativt tæt. Der gik derfor ikke mange sekunder fra Max Verstappen tog målstregen til det første jubelbrøl kom. Lando Norris på p2 og det blev endnu højere, da Lewis Hamilton tog p3.
Du kan se højdepunkterne fra løbet her.
Det var Max Verstappens 22. sejr ud af 29 mulige.
| Placering | Kører | Nat. | Team | Afstand |
| 1 | Max Verstappen | NED | Oracle Red Bull Racing | +0.000s |
| 2 | Lando Norris | GBR | McLaren F1 Team | +3.798s |
| 3 | Lewis Hamilton | GBR | Mercedes AMG Petronas F1 Team | +6.783s |
| 4 | Oscar Piastri | AUS | McLaren F1 Team | +7.776s |
| 5 | George Russell | GBR | Mercedes AMG Petronas F1 Team | +11.206s |
| 6 | Sergio Perez | MEX | Oracle Red Bull Racing | +12.882s |
| 7 | Fernando Alonso | ESP | Aston Martin Aramco Cognizant | +17.193s |
| 8 | Alex Albon | THA | Williams Racing | +17.878s |
| 9 | Charles Leclerc | MON | Scuderia Ferrari | +18.689s |
| 10 | Carlos Sainz | ESP | Scuderia Ferrari | +19.448s |
| 11 | Logan Sargeant | USA | Williams Racing | +23.623s |
| 12 | Valtteri Bottas | FIN | Alfa Romeo F1 Team Stake | +25.830s |
| 13 | Nico Hulkenberg | GER | MoneyGram Haas F1 Team | +26.663s |
| 14 | Lance Stroll | CAN | Aston Martin Aramco Cognizant | +27.483s |
| 15 | Zhou Guanyu | CHN | Alfa Romeo F1 Team Stake | +29.820s |
| 16 | Yuki Tsunoda | JPN | Scuderia AlphaTauri | +31.225s |
| 17 | Nyck de Vries | NED | Scuderia AlphaTauri | +33.128s |
| 18 | Pierre Gasly | FRA | BWT Alpine F1 Team | DNF |
| 19 | Kevin Magnussen | DEN | MoneyGram Haas F1 Team | DNF |
| 20 | Esteban Ocon | FRA | BWT Alpine F1 Team | DNF |










