Tyskerne kan bare komme

F1 CEO Stefano Domenicali

Formel 1-chefen Stefano Domenicali afviser ikke, at Tyskland kan vende tilbage på Formel 1-kalenderen, men det bliver ikke Stefano Domenicali, der tager initiativet.

Det siger han i et interview med ‘Bild am Sonntag’:

“Vi beder ikke om 100 millioner euro for et grand prix, men det er heller ikke velfærd.”

“Et grand prix skal også bringe værdi fra vores perspektiv.”

Starten på Tysklands GP 2019 var sidste gang et tysk grand prix blev startet. Grand Prix på Nurburgring i 2020 var Eifels GP.
Copyright Pirelli

Døren står dog åben, hvis en tysk politiker vil tage en snak om et comeback til Tyskland.

“Hvis Kansler Olaf Scholz eller den ansvarlige minister er åben for det, så kan jeg kontaktes nemt.”

“Jeg vil have en bæredygtig og sikker finansiering for at gøre Tyskland til et Formel 1-land igen.”

Østrig har netop fået forlænget deres kontrakt til 2030. Med Audi på vej i Formel 1 er Tyskland rigtig interessant.

“Det er et marked, der er meget vigtigt for os. Specielt med tilgangen af Audi i 2026.”