Så er det officielt. Australiens Grand Prix er nu annulleret efter et møde mellem FIA, Formel 1 samt de ni resterende teamchefer (McLaren var jo ude) torsdag aften.
Det var ikke et enstemmigt valg, men størstedelen ønskede at aflyse weekenden, hvilket er blevet resultatet efter opbakning fra Australian Grand Prix Corporation.
Alle tilskuere vil få deres billetter refunderet. Der er flere danskere tilstede i Melbourne. Den danske marshall Kaj Bonde skulle være en af banens mange frivillige marshalls og GPnews kender til et ægtepar, som af frygt for Coronavirus ikke ville tage på banen i kraft af det store antal tilskuere samlet.
En del af valget er Formel 1-familiens sikkerhed og det unfair i en konkurrence, hvor ikke alle hold stiller til start, naturligvis menes McLaren og deres ramte medarbejder.