Nyt hold i 2021?

Blikfang

I weekenden begyndte de første rygter omkring et nyt Formel 1-hold at blomstre. Panthera Team Asia F1 hedder holdet, som får base ved Silverstone.

Det må glæde Liberty Media, at der er fornyet interesse for at deltage i Formel 1 efter det ikke er lykkedes at lokke nye motorfabrikanter til.

En af bagmændene bag det nye hold er Benjamin Durand, et navn som du måske har hørt om i World Endurance Racing, hvor han var chef for SMP Racing og BR Engineering.

Flere seniorstillinger skulle allerede være besat, men på grund af flere af disse stadig er under kontrakt på nuværende hold, så vides det ikke, hvem de er endnu. Tim Milne er dog et navn, der er bekræftet som chef for den aerodynamiske afdeling. Han kommer med erfaring fra en del tidligere hold som Renault, Honda,Toyota, Caterham og Manor, hvor han arbejdede på den, som aldrig kom ud at køre i 2017, da Manor gik nedenom og hjem.

Panthera vil bruge Haas-modellen og købe det tilladte antal komponenter fra andre hold og udbydere og planen er som sagt, at holdet skal deltage i 2021-mesterskabet.

Som alle de andre hold må de dog vente til oktober på at få det tekniske reglement til 2021, så de har noget konkret at arbejde ud fra.

FIA har endnu ikke modtaget en ansøgning fra det nye hold om at deltage i Formel 1 fra 2021.

Liberty Media arbejder benhårdt på at få et ekstra amerikansk hold til 2021.

Det er siden Racefans, der har breaket denne historie.