Toto: Charles og Max er ikke ude af billedet

Lewis Hamilton i W11 på Silverstone Copyright Mercedes AMG

Mercedes og Lewis Hamilton skal snart forhandle en ny kontrakt for 2021 (og måske frem). Rygterne siger, at Lewis ønsker en monsterløn årligt og Toto Wolff afviser ikke, at det mangeårige samarbejde kan ende med at slutte efter i år.

De bedste alternativer er Charles Leclerc og Max Verstappen. Begge kørere låst til henholdsvis 2023 og 2024, men Toto er sikker på, at der er udveje i deres kontrakter.

Står Lewis Hamilton ved siden af sin 2021-afløser på dette billede?
Copyright Red Bull Contentpool

Det siger Mercedes teamchefen til ‘Auto Motor und Sport:

“Jeg ville blive overrasket, hvis begge disse unge kørere har committet sig til deres hold de næste fem år og lukkede døren til alt andet.”

“Kontrakter er ofte mere komplekse end medierne fortæller.”

Det bliver dog heller ikke et problem at finde en afløser til Lewis Hamilton, hvis det skulle gå galt.

“Så længe vi har en hurtig bil – fordi det er vores første prioritet – vil vi altid være i en situation, hvor vi kan vælge hvem der skal køre den.”

George Russell i Williams FW43
Copyright Williams F1

“Vi har nogle juniorer, som vi stoler på, som har gjort et rigtig godt arbejde, som George Russell der kørte absolut fejlfrit hos Williams og Esteban også.”

“Så vi har en pulje af unge kørere, som vi kan tilgå.”