Ny hjelm til Max Verstappen

Max Verstappen Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen får ny hjelm, når Grand Prix nummer 1000 køres i Kina. Det er dog ikke som Romain Grosjean, der har en helt ny bemaling i anledning af løb nummer 1000. Max Verstappen skifter fra Arai til Schuberth.

Umiddelbart en bagatel, men ingen hjelme er helt ens og Arais design er anderledes end Schuberths og det giver et problem fordi Red Bulls RB15 er designet efter Arais hjelm.

Problemet for Max er, at Arais hjelm faktisk er for lille og derfor har han ikke følt sig helt tilfreds.

Var det Maxs hoved der var for stort eller Arais hjelm, der var for lille?
Copyright Red Bull Contentpool

Dr. Helmut Marko udtalte til ‘Motorsport.com’:

“Arai-hjelmen blev brugt som basis for vores bils koncept.”

“Vi har haft en kontrakt med Arai i mange år, og ikke kun for kørerne hos Red Bull Racing, men også for mekanikerne, hos Toro, til vores juniorhold.”

“Men Verstappen havde problemer med Arai-hjelmen. Den passede ikke og han kunne ikke se ordentligt. Han følte det ekstremt ubehageligt.”

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

Så Max fik lov at skifte hjelm på trods af aerodynamikken. En tilfreds kører er bedre end en god aerodynamik.

“Hvis en kører føler ubehag med sin hjelm, så er det ikke klogt at tvinge ham.”

“På det tidspunkt vi var nødt til at bestemme, var det ikke klart om Arai ville få en homologering.”

“Så vi traf denne beslutning.”

Indtil videre gælder aftalen med Schuberth kun i år.