Tysklands GP – Robert Kubica i pointene

Robert Kubica Copyright Williams F1 Team

Der var nok ikke mange, der så Robert Kubica og Williams i pointene i det tyske grand prix. Da det ternede flag faldt blev Robert Kubica og George Russell klassificeret som nummer 12 og 13 efter Lewis Hamilton.

I og for sig en flot præstation af det lille hold, men så er der Parc Ferme, hvor de gennemførte køreres biler bliver checket. Her levede Alfa Romeos to biler ikke op til reglerne.

De overholdt ikke artikel 27.1 i det sportslige reglement, der handler om at køreren skal køre uden nogen former for elektroniske hjælpemidler og her havde Alfa Romeo et problem med koblingen, der ikke levede op til de fastsatte regler. Der var endda forskel på værdien mellem Kimi Raikkonen og Antonio Giovinazzi og i det glatte føre var det en hjælp.

I bund og grund handler det om, at koblingen var indstillet, så den kunne udgøre en form for traction control og begge Alfa Romeoer blev efter løbet tildelt en ti sekunders stop’n’go-straf, der i kraft af de blev tildelt efter løbet lægger 30 sekunder til sluttiden.

Det betyder, at bilerne der ellers lå bag de to Alfa Romeo-racere rykker to placeringer frem. De mange safety car-perioder holdt feltet tæt samlet og det betyder, at Romain Grosjean og Kevin Magnussen endte med at have en god dag på kontoret.

Lewis Hamilton endte i pointene på en niendeplads, men det mest vanvittige er, at Robert Kubica sluttede foran George Russell og derfor var det polakken, der endte på den sidste pointgivende plads i Top 10.

Den havde ingen set komme. Det nye officielle resultat blev i stedet:

Det officielle resultat af Tysklands GP 2019

Alfa Romeo teamchef Frederic Vasseur vil dog appellere de to tidsstraffe, da Alfa Romeo mener at have beviser på, at ændringen er sket under en safety car-periode og uden for holdets kontrol.