McLaren V8 i fremtiden?

Lando Norris Copyright Pirelli

Der er ingen tvivl om, at fremtiden er V8 i Formel 1. Det usikre er, hvornår V8 erstatter de komplicerede hybridmotorer vi har nu. Et skifte til V8 kan få McLaren til at bygge deres egen V8.

Det tror FIA præsidenten Mohammed Ben Sulayem på. I et interview til ‘Sports Business Journal’ siger han:

“Jeg tror, at når vi introducerer den, så vil selv McLaren bygge deres egen motor. De kører motorer nu fordi det er en kompliceret enhed.”

Zak Brown
Copyright McLaren Media

McLarens Zak Brown afviser ikke ideen.

“Jeg mener, hvis vi får en motorformel, der finansielt giver mening, så ja, så vil vi overveje det.”

McLaren bygger deres egne V8-motorer til deres superbiler. Så det vil give mening også at bygge motorer til Formel 1 for at være en fuldblodskonstruktør.

Zak Brown mener, at det nye reglement giver godt race. Det som ødelægger det er kommentarerne fra kørerne.

“Racet er godt. Hvis du ikke hørte kørerne og kun så det på tv, så er det et godt produkt. Der er overhalinger, kampe om føringen, forskellige i front.”

Andrea Kimi Antonelli kører forbi Lando Norris, men forbremser sig ind i sving 1
Copyright McLaren Media

“Alt i Formel 1 har et forstørrelsesglas over sig.”

Der er dog for meget fokus på batteriet.

“Jeg synes, det er så ekstremt, at størstedelen af ​​kørerne ikke nyder det. Det er stadig racerløb.”

“Vi når måske ikke helt til det rette punkt, men der har altid været regelstyring, dækstyring og nu batteristyring.”

Det menes, at den kommende V8-motor bliver en 2.6 liters V8-motor med en lille KERS og miljøvenlig brændstof.