McLaren præsenterede MCL36

McLaren MCL36 under dække Copyright McLaren Media

I en stort anlagt præsentation, hvor der både blev fremvist McLarens Extreme E-hold, Indycar-kørerne hilste på via en forbindelse fra USA, McLarens E-sportshold Shadow blev besøgt, var det store fokus naturligvis på Formel 1-holdet og dets MCL36.

Bilen som skal være med til at gøre McLaren til vanevindere var gennem billeder af Daniel Ricciardo og Lando Norris blevet teaset lidt. Kørerdragterne var sorte/papaya med lidt blåt. Det ledte tankerne hen på McLarens Indycar-hold, hvor Pato O’Wards bil er sort/orange som de dominerende farver. Ville McLaren gå bort fra deres blå/papaya?

Under ledelse af Sky Sport F1’s Natalie Pinkham og Karun Chandhok på McLaren MTC-hovedkvarter blev bilen synliggjort foran specielt inviterede Sky F1-vindere.

Blå er stadig en stor del af bilens livery, men sort har fået en fremtrædende farve og det nye livery får ifølge kørerne farverne til at poppe mere frem.

Til sammenligning så de sidste tre års liveries således ud.

Allerede næste weekend er McLaren i gang i Extreme E med Tanner Foust og Emma Gilmour bag rattet i Saudi-Arabien. Sidste weekend i februar er det McLarens Indycar-køreres tur i St. Pete, Florida, hvor danske Christian Lundgaard deltager for Rahal Letterman Lanigan-holdet og Christian Rasmussen i Indy Lights for Andretti Autosports.

McLarens F1-kørere deltager i den lukkede test fra 23. til 25. februar i Barcelona.