Et Formel 1-løb skal være minimum 305 km langt (Monaco undtaget) eller vare maksimalt to timer. Sådan står der i det sportslige reglement.
Det er dog effektiv køretid. Hvis et løb bliver stoppet, så har tidsrammen de sidste mange år været sat til fire timer fra formationsomgangen blev påbegyndt til løbet senest skulle være sluttet.
Canadas GP er historiens længste løb med fire tiimer, fire minutter og 39 sekunder. Du husker måske, hvordan Jenson Button på sidste omgang får presset Sebastian Vettel til at lave en kørefejl og vinder løbet, trods utallige pit stops.
Naturligvis på grund af afbrydelser i løbet på grund af regn. Det kunne dog også være reparation af dækvægge m.m. som i dette års Bahrains Grand Prix, der varede to timer og 59 minutter og 47 sekunder.
Nu er der blevet ændret i det sportslige reglement, artikel 5.3.b, hvor der står:
“Hvis et løb bliver afbrudt, så vil længden af afbrydelsen blive tilføjet til tiden op til en maksimal løbstid på tre timer.”