Lewis truer med fem år mere

Lewis Hamilton Copyright Mercedes AMG

Lewis Hamilton var gæst hos David Letterman i det Netflix-udsendte ‘My next guest needs no introduction’. Her kom han med en udtalelse, som kan gøre ham til verdens historiens mest vindende kører.

Lewis Hamilton er ikke klar til at trække sig tilbage efter 2020-sæsonen. Tværtimod mener han, at han har mindst fem år mere i sig. I år er han godt på vej mod VM og den sjette titel, den fjerde i træk.

Med yderligere fem år foran sig og Mercedes, der nok også vil kæmpe med om titlen i 2020, kan han tangere Michael Schumacher syv mesterskaber allerede næste år. Derefter vil han stå øverst på samtlige rekordlister.

“Michael trak sig tilbage, da han var 38. Jeg er kun 33.”

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG

“Jeg kan helt sikkert køre fem år. Jeg er nødt til at fortsætte så længe jeg kan – Indtil jeg ikke nyder det længere.”

I samme program indrømmer han, at han har døjet med nogle mentale problemer, men at de ikke er et problem længere. Det tror jeg ikke kommer som en overraskelse for nogle, der fulgte ham i perioden med Pussycar Dolls-forsanger Nicole Scherzinger og de første år efter.

“Det er noget jeg ikke rigtig har snakket om, men ofte får man mentale problemer – ustabiliteter – og at holde på sig selv, når man rammer bunden, hvilket man gør som atlet.”