Kimi Antonelli og George Russell er et godt makkerpar, men tingene har ændret sig gennem sæsonen. Nu vil Kimi være bedre end sin erfarne makker. De seneste resultater viser, at han mener det seriøst.
Den unge italiener siger i et interview til ‘Blick’, at han har lagt så meget pres på sig, at han lavede fejl som han normalt ikke ville begå. Den 19-årige italiener er hård ved sig selv.
“Frem til Montreal ville jeg give mig selv en 8 eller 8.5. Så faldt det til 5.”

Copyright Pirelli
Det blev kun til tre point i den midterste europæiske sæson.
“Jeg forventede ting, som ikke skete. Jeg følte mig ikke komfortabel i cockpittet. Jeg lagde pres på mig selv, og lavede fejl jeg normalt aldrig laver.”
Kimis far var med til at vende skibet, men det var teamchef Toto Wolffs ord, der gjorde indtryk.
“De gav mig et godt spark efter Monza. De verbale irettesættelser gjorde ondt, men jeg havde behov for det reset. Jeg kunne ikke selv have trukket mig ud af det skidt.”

Copyright Honda Racing
At han går under navnet Kimi, Andrea Kimi Antonelli er det fulde navn, har intet med den sidste kører, der vandt VM for Ferrari. Ayrton Senna var idolet, og tallet 12 hænger sammen med Ayrton Senna. Senna kørte med nummer 12, da han kørte for Lotus-Renault i 1985, og da han blev verdensmester i 1988 hos McLaren var det med nummer 12 på McLaren-Honda-bilen.
Derfor kører han med nummer 12 hos Mercedes. Ligesom Ayrton Senna ønskede at slå Alain Prost, så ønsker Kimi også at slå sin holdkammerat George Russell.
“Jo, vi har et godt forhold – han er meget professionel. Men jeg ønsker ikke kun at nå hans niveau. Nej. Jeg ønsker at blive bedre end ham.”
“Jeg er i Formel 1 for at være den hurtigste, ikke kun den hurtigste på mit hold.”

Copyright McLaren Media
Kimis alder går dog ikke godt i spænd med Las Vegas’ store underholdningsudbud. Det sagde han til ‘La Gazzetta dello Sport.
“Jeg kan praktisk talt intet gøre i Las Vegas fordi jeg ikke er 21. Så lad os give alt på banen.”
Kimi Antonelli er den første italiener, der er kommet på podiet i Formel 1, siden Jarno Trulli tog plads to på Suzuka i 2009. Giancarlo Fisichella er den sidste italiener, der har vundet et løb i Formel 1.










