Jonathan Wheatley til Aston Martin?

Fernando Alonso Copyright Aston Martin

De seneste dage har rygterne lydt, at Adrian Newey trækker sig fra sin teamchefrolle og fokuserer på den tekniske rolle hos Aston Martin. Hans afløser skulle være Jonathan Wheatley, der skifter fra Audi til Aston Martin.

Fredag eftermiddag har Aston Martin og Audi begge udsendt pressemeddelelser, men ingen af dem bekræfter rygterne.

Lawrence Stroll
Copyright Aston Martin Racing

Aston Martin indikerer ganske rigtigt, at der måske kan ske noget, men pressemeddelelsen baseret på teamejer Lawrence Stroll bekræfter ikke noget.

“Med de nuværende spekulationer omkring Adrian Neweys rolle på vores team, vil jeg benytte lejligheden til at slå tingene fast.”

“Som bestyrelsesformand og kontrollerende aktionær vil jeg gerne bekræfte, at Adrian Newey er min partner og en vigtig aktionær. Han er AMR’s Managing Technical Partner, og han og jeg har et ægte partnerskab bygget på en fælles vision om succes for virksomheden.”

“Vi gør tingene anderledes her, og selvom vi i øjeblikket ikke indtager den traditionelle Teamchef-rolle, som man ser andre steder, er det med vilje.”

Adrian Newey
Copyright Aston Martin Racing

“Som den mest succesrige ingeniør i sportens historie er Adrians primære fokus på strategisk og teknisk ledelse, hvor han excellerer. Han bakkes op af et højt kvalificeret Senior Leadership Team til at levere på alle aspekter af butikken, både på campus og på banen.”

“Vi bliver regelmæssigt kontaktet af ledende medarbejdere fra andre teams, der ønsker at tilslutte sig Aston Martin Aramco, men i overensstemmelse med vores politik kommenterer vi ikke på rygter og spekulationer.”

Jonathan Wheatley
Copyright Audi Motorsport

På cirka samme tid udsendte Audi en kort pressemeddelelse, der bekræfter Jonathan Wheatley med øjeblikkelig virkning, og af personlige årsager, har valgt at forlade Audi Revolut F1 Team.

Mattia Binotto tager over for Jonathan Wheatley og man vil senere annoncerede Audis ledelsesstruktur på et senere tidspunkt. Om der er noget om rygterne er derfor usagt. Det er dog forventeligt, at Jonathan Wheatley har en karensperiode, der skal afholdes inden han kan tiltræde et nyt hold.

Et kvalificeret bud på en personlig årsag er familien. Jonathan Wheatley da han var hos Red Bull Racing havde sit virke på banerne eller på fabrikken i England. Det vil han også få hos Aston Martin, mens Audi bliver opereret fra det sydlige Tyskland og Hinwil i Schweiz.