Den italienske grand prix-weekend var en mærkelig fisk. Højfartsbanen Autodromo di Nazionale Monza Parc er en bane, som GPnews har mange års minder fra. Vi har ikke misset et eneste grand prix på banen siden 2010, så det var noget anderledes at sidde i Danmark og opleve et af årets normale højdepunkter.
Siddende på tribunen sammen med 100.000+ tilskuere er en helt speciel fornemmelse. Specielt i selskab med tifosi og deres entusiasme for Ferrari og jeg får næsten stadig gåsehud, når jeg tænker tilbage på den kærlighed man mærkede, da Ferrari for første gang siden 2010 tog sejren sidste år, da Charles Leclerc tog sejren.
Baseret på Ferraris absolutte nedtur, så var det måske meget godt, at der ikke var tilskuere på banen, men havde de været der, så havde der været mere plads på banen efter løbet, da en del af de mange tifosi ville have forladt banen efter Charles Leclercs uheld.
En ting som Monza også kan er at byde på overraskelser. Heinz-Harald Frentzen har vundet i en Jordan (det hold som Racing Points DNA stammer fra), David Coulthard vandt i en McLaren i 1997 og Juan-Pablo Montoya tog sin første sejr i Formel 1 i 2001. Det var også her Ferrari slog tilbage i 2003 i historiens hurtigste Formel 1-løb og så er der hele historien.
Monza blev bygget på tre måneder, det længste layout var 10 km langt og inkluderede ovaldelen, som stadig ses på officielle billeder af Monza, når man er på banen. Det var på denne bane, at McLaren ikke vandt i 1988 og det var her Johnny Herbert tog sin anden sejr i Formel 1, da han vandt i en Benetton-Renault 1995.
Monza blev bygget på tre måneder, det længste layout var 10 km langt og inkluderede ovaldelen, som stadig ses på officielle billeder af Monza, når man er på banen. Det var på denne bane, at McLaren ikke vandt i 1988 og det var her Johnny Herbert tog sin anden sejr i Formel 1, da han vandt i en Benetton-Renault 1995.
Det er altid specielt at opleve løb på Monza, og denne weekend bød igen på overraskelser og godt race. Pierre Gasly og Alpha Tauri som vindere i et løb, hvor Lewis Hamilton igen var køreren, der skulle slås. Normalt siger Lewis Hamilton, at han laver en fejl i sæsonen, og det var vi så vidner til, da han kørte ind i en lukket pit og skiftede dæk.
10 sekunder stop’n’go-straffe bruges stort set ikke mere, så at se Lewis blive idømt sådan en (Antonio Giovinazzi fik også en) var en øjenåbner og kan godt kaldes for en meget hård straf. Det står dog i reglementet, at den forseelse koster en tisekunders-stop’n’go-straf, hvor man ellers kunne forsvare en almindelig Stop’n’Go-straf. Derudover er både Lewis og Antonio blevet tildelt to strafpoint på superlicensen. Ingen af de to kørere skal dog frygte en konsekvens.
Kevin Magnussen brød den flotte danskerweekend. Frederik Vesti vandt F3-løbet lørdag, Christian Lundgaard kom på podiet lørdag, men missede det søndag, da han efter podiets afvikling blev forfremmet til plads tre. Kevin Magnussen avancerede lørdag for første gang i lang tid til Q2, men en Power Unit-fejl sendte ham ud af løbet og indirekte den faktor, der ændrede hele løbet.
For selv om Kevin prøvede at få bilen i pit, så stoppede den kort inden pitlanen. Da der ikke var mulighed for at skubbe bilen væk fra banen, var man nødt til at skubbe bilen til pit lanen og derfor blev den lukket for at sikre marshalls’ sikkerhed. Jeg husker ikke, hvornår vi sidst har oplevet en lukket pitlane, og det kunne Lewis heller ikke, så han drønede i pit.
Man kan diskutere om advarselslampen var placeret hensigtsmæssigt, de stod til venstre for banen og ikke i kørerens normale synsfelt, når man er committed til pitten.
Pierre Gasly var heldig for han havde allerede taget sit pit stop og følger man lidt med i amerikansk motorsport, så ved man at alternative pit strategier nogle gange kan betale sig. Så han rykkede helt frem på plads to på gridden, da løbet skulle genstartes efter Leclercs uheld.
Lewis Hamilton diskuterede under formationsomgangen om, hvilken omgang han skulle tage sin straf på. Så dominerende var Lewis, at han var sikker på, at han kunne køre fem sekunder ud på to omgange, men han blev kaldt i pit på første omgang efter genstarten. Det kostede lidt over 30 sekunder i pitten og så viste Lewis med sin opkørsel, hvor stærk han og Mercedes er.
At slutte på plads syv efter at have været næsten 30 sekunder efter den næstbagerste bil i løbet.
Kan man tillade at være skuffet for en andenplads, når man ikke sidder i en Mercedes? Carlos Sainz havde en ambivalent følelse efter løbet. Sejren burde have været hans, men der manglede en omgang eller to. Det var den skuffende del. Han var dog stadig glad for han havde forventet plads to efter Lewis Hamilton. Lando Norris var mere skuffet, da han ikke kunne komme forbi Lance Stroll, der fik sit gratis pitstop under det røde flag.
Var det blevet en 2-3 til McLaren, så havde det været bedste McLaren-resultat siden Australien 2014, hvor Kevin tog plads to og Jenson Button plads tre.
Flere kørere havde også valgt at lave specielle hjelmdesigns til Italiens Grand Prix. Lando Norris havde et pizzatema, George Russell havde inddraget The Tricolore, Sebastian Vettel havde en chrom-del og Antonio Giovinazzi havde et helt nyt hjelmdesign.
Monza er normalt afslutningen på den europæiske sæson. Et løb med en næsten festivalstemning, men i år er der en ekstra del med europæiske løb foruden Ruslands Grand Prix og den mellemøstlige trio-afslutning i december.
Minardi opnåede aldrig en sejr i Formel 1, men nu har holdets afløser i begge varianter vundet et løb og begge gange på Monza. Sebastian Vettel for Toro Rosso i 2008 og nu Pierre Gasly i Alpha Tauri. Samtidig den første sejr for en franskmand sigen Olivier Panis vandt i franske Ligier i Monaco 1996.