Ingen V10 i denne omgang

Solen på vej ned over Bahrain International Circuit Copyright Pirelli

Der har været snakket meget omkring indførslen af V10-motorer i Formel 1 indenfor nær fremtid. Trods et allerede vedtaget motorreglement for 2026 til 2030, så har der været snak omkring at forkorte levetiden på det nye motorreglement eller forlænge det nuværende reglement. Det kommer ikke til at ske.

FIA, teamchefer og repræsentanter fra power unit-fabrikanter mødtes fysisk og virtuelt i Bahrain. Her blev det korte svar, bakket op af Audi, Mercedes og Honda, at fremtiden kommer til at byde på en form for hybrid i motoren.

Dermed er V10-motorer uden hybrid altså ikke en mulighed. Det bæredygtige brændstof kommer allerede næste år.

Nogle af hovedpunkterne, der blev diskuteret på mødet i Bahrain:

– Reducering af R&D omkostninger
– Reducering af komplixeteten i power units
– Bæredygtighed, vægtreduktion i forhold til sikkerhed, performance, lyd, tilskuerappeal og relevans for personbils teknologi.
– Modstandsdygtighed overfor globale økonomiske udsving.

Alle parter er committed til 2026-reglementerne. Der vil være en form for hybrid i fremtidens reglementer. Bæredygtigt brændstof og FIA vil bakke hold og power unit-fabrikanter i fremtiden. Omkostningsreducering er noget man vil arbejde for.