Søndagens løb på Milwaukee Mile blev et mærkeligt løb sammenlignet med lørdagens sene løb. Tekniske problemer og kørerfejl var der mange af, men da løbet sluttede var det med lørdagens polevinder, Scott McLaughlin, som vinder.
Josef Newgarden havde ellers pole til søndagens løb og han førte da også et par omgange, men det var fordi de blev kørt under safety car. Alex Palou fik tekniske problemer med sin CGR-racer og derfor blev det grønne flag, der normalt sætter løbet i gang afløst af det gule flag.
Alex Palous tekniske defekt var lige hvad løbet og mesterskabet manglede. Nu kunne Will Power med et godt løb både gå forbi i mesterskabet eller bare reducere en stor del af forspringet, så mesteren først skal findes på Nashville Superspeedway om fjorten dage.
Alexs bil blev kørt bag garagen, hvor CGR-mekanikerne knoklede med bilen, så den kunne komme på banen igen. Da det så var meningen, at løbet skulle gå i gang, der var der ikke styr på bilerne, der ikke holdt i den korrekte formation. Linus Lundqvist var klar til at tage starten, også lidt for klar, for da det grønne flag ikke kom, der gassede han op. Han kørte ind i holdkammeraten Marcus Armstrong, der røg over i Josef Newgarden og sendte ham i væggen.
Josef Newgarden var ikke tilfreds. Ude af løbet og så inden det grønne flag. Georgia Henneberry som er en af Indycars banereportere fik et vredt svar fra Josef, da han følte hun var ved at lokke ham til at sige noget, som kunne give ham problemer efterfølgende.
“Someone didn’t get the memo”
Løbet kom i gang og første del af løbet blev en duel mellem holdkammeraterne Scott McLaughlin og Will Power. Will kom i front og styrede løbet, undervejs afbrudt af gule flag og pit stop. En sejr til Will ville bringe ham i front i mesterskabet, men efter at være røget lidt ned i feltet efter et pit stop og klar til en genstart, der fik han trykket for hårdt på højde pedal.
Resultatet var en spinnende Penske-racer, der dog slap måske uskadt. Will kørte i pit for at få skiftet de møtrikker han kørte på efter spinnet, men forvingen skulle også skiftes, og derfor blev han sendt ud af bag safety car for ikke at miste en omgang. Omgangen efter kom i pit igen, men Indycar er ikke Formel 1, så det tager længere end 7-8 sekunder at skifte forvingen, så Will faldt en omgang efter.
Christian Rasmussen havde gang i et fornuftigt løb. men gjorde sig godt upopulær hos Christian Lundgaards kollega, Graham Rahal, da han kørte op bag i ham i trafik og spandt ham ud af løbet. Rasmussen overlevede men han fik et par store håndtegn for Graham næste gang han kørte forbi den ødelagte bil.
Graham var rasende. Den slags kørsel var uacceptabelt, men han var ung så han skulle nok lære det, og så havde Christian også ramt ham lørdag. Søndag skulle Rasmussen nok være glad for, at han kunne køre videre for der var øretæver i luften.
I mens kørte Alex Palou rundt på banen. 30+ omgange efter men i et løb på 250 omgange og det mandefald, der var så blev det til flere og flere point. De mange gulflagsperioder flyttede rundt på rækkefølgen, så Alexander Rossi, Scott Dixon og Colton Herta også var med i toppen.
Scott McLaughlin kom dog tilbage i front og tog sejren foran Scott Dixon, der tog sin podieplads nummer 142, og Colton Herta. Resultatet af søndagens løb gjorde Linus Lundqvist til Rookie of the Year.
57 af de 250 omgange blev kørt bag Safety Car. Der var syv kørere, der førte mindst en omgang, hvilket giver et bonuspoint. Alex Palou fører nu med 33 point over Will Power i kampen om mesterskabet.