Nytårsaften 2024 blev det officielt. Arrow McLaren er nu 100% McLaren-ejet efter at to de tidligere delejere Sam Schmidt og Ric Peterson er blevet købt ud af holdet. De to ejede 25% af McLaren.
Før McLaren købte 75% af holdet til 2021 var holdet kendt som Schmidt Peterson Motorsport, og havde Marcus Ericsson (nu Andretti) og James Hinchcliffe (nu vært for Indycar og Formel 1) som kørere.
Teamchef Zak Brown fortæller om opkøbet:
“Det er et spændende skridt for McLaren Racing, som vi vokser og styrker vores tilstedeværelse i Nordamerika, hvilket er et meget vigtigt marked for vores hold og vores fans.”
“Sam Schmidt og Ric Peterson har været gode partnere og delejere, og ønsker at takke dem, mens vi fortsætter med at bygge på det vi startede for mange år siden, og det er et mesterskabsvindende NTT Indycar Series-hold.”

Copyright Penske Entertainment
Ric Peterson udtaler:
“Siden jeg slog mig sammen med Sam som medejer i 2013, har det været givende at se dette hold udvikle sig. Vi hilste Arrow velkommen som titelpartner i 2019, vi slog os sammen med McLaren i 2021, vi blev et NTT INDYCAR SERIES-hold med tre biler i 2023, og vi fejrede mange poles, podier og sejre i Indy Lights og INDYCAR gennem disse år.”
“Dette hold har et stærkt grundlag for succes, og Sam og jeg er stolte af, hvor vi forlader det.”

Copyright Penske Entertainment
Sam Schmidt supplerer:
“At træde væk fra min ejerskabsrolle med Arrow McLaren er bittersødt.”
“Dette hold har været mit livsværk, vokset fra en drøm til en konkurrent på højeste niveau. Jeg er uendelig taknemmelig for kørerne, teammedlemmerne, partnere og fans, der gjorde det hele muligt, og McLaren for at løfte holdets potentiale.”
“Mens jeg træder tilbage fra ejerskabet, vil mit hjerte altid være hos dette hold, og jeg vil juble over dets fortsatte succes hvert skridt på vejen.”