Indy: Kirkwood vandt i Detroit

Kyle Kirkwood Copyright Penske Entertainment

Kyle Kirkwood tog sæsonens anden sejr på en bybane, og er stadig den eneste kører, der har vundet udover Alex Palou. 100 omgange i Detroit, der startede pænt og nær havde givet Santino Ferrucci sin første sejr.

Den nye Detroit-bane er generelt en skidt bane til motorløb. Det har de to tidligere løb vist, og det har Indy NXT-kørerne vist. Der skal ikke meget til for at ramme muren og starte en kæmpe trafikprop. Sådan var det også i Indy NXT-løbet, som Dennis Hauger vandt, men sjovt nok ikke i Indycar.

Starten på Detroits GP
Copyright Penske Entertainment

Trods 27 vilde kørere, så kom alle helskindet igennem de første sving. Faktisk gik Christian Lundgaard fra p4 og ind i første sving som p1, men han kom ud som p2. Et par omgange senere blev den vekslet til P3, da Kyle Kirkwood bremsede sig forbi danskeren.

Som altid, fristes man til at sige, handlede det om dækstrategier. I front var kørerne på det bløde Alternates og resten af feltet var på Prime-dækkene. Det betød, at de første pitstop var taget allerede inden den 10. omgang var kørt. Den slags rykker rundt på rækkefølgen.

Colton Herta var kommet ud lige foran Nolan Siegel med Kyle Kirkwood efter sig. Nolan forsøgte at køre udenom Colton, hvilket gav inderbanen til næste sving. Det pressede Herta mod muren, så han måtte slippe speederen, og det udnyttede Kyle Kirkwood til at komme foran holdkammeraten.

Colton Herta er kommet forbi Christian Lundgaard, Kyle Kirkwood sender danskeren til P3.
Copyright Penske Entertainment

På omgang 15 fik vi den første Safety Car. Felix Rosenqvist var spundet rundt, og det viste sig senere, at det var holdkammeraten Marcus Armstrong, som havde hjulpet til. Det bragte Christian Rasmussen helt i front.

Da løbet blev genstartet et par omgange senere var noget af det første tv-billederne viste Nolan Siegel. Den unge McLaren-kører kom nemlig den forkerte vej ned mod svinget. Det viste sig, at Scott McLaughlin havde ramt ham. Devlin DeFrancesco forbremser sig også. Heldigvis for han mistede et dæk. så ny periode bag Safety Car.

Den nye safety car startede en ny pitstoprunde for nogle af de kørere, som var startet på Prime-dækkene. Pato O’Ward var en af dem, der gik i pit. Omgang 23 var der igen genstart. Christian Rasmussen stadig i front, men nu kom han under pres fra Graham Rahal.

Christian Rasmussen
Copyright Penske Entertainment

Colton Herta gik til angreb på Alex Palou og med det samme han var forbi, der var det Will Powers tur. Her var der et par skulderskub og det udnytte Palou til at komme tilbage forbi Herta. Den mesterskabsførende spanier forsøgte så at komme forbi Santino Ferrucci, men han gav sig ikke. Det gav i stedet Christian Lundgaard et run på Ganassi-køreren.

Graham Rahal har et dårligt pitstop på omgang  33, og så var han ude af kampen om sejren. Begge Christianer får taget deres andet pitstop. Rasmussen fra front. Lundgaard røg et godt stykke ned i feltet.

Det bragte Scott Dixon i front men kun et par omgange, så var det New Zealænderens tur til at få nyt gummi og brændstof. Kyle Kirkwood var så i front. På et tidspunkt flyver der en del af Kyles bil. Den rammer Colton Herta, men heldigvis ingen skade.

Bedste Penske-kører på dagen Will Power går i pit på omgang 50. Palou, Dixon og Kirkwood går også i pit. Callum Ilott står for næste safety car. Et hårdt crash i dækmuren og mange af kørerne gik direkte i pit inden Safety Car blev kaldt. Det var sidste pitstoprunde, der blev sat i gang med lidt over 30 omgange tilbage.

Santino Ferrucci, Kyffin Simpsons og Marcus Armstrong var blevet ude. De havde pittet før Safety Car kom på banen, men der skulle køres økonomisk for at strække dråberne til det ternede flag.

Alex Palou inden David Malukas skubber ham ud af løbet
Copyright Penske Entertainment

Løbet var kun lige blevet genstartet før der igen var problemer. Denne gang var det Alex Palou, der holdt i dækkene. David Malukas fik givet Palou et skub og det resulterede i en sjælden og sæsonens første DNF. Efter et par nye omgange bag Safety Car var Kyle Kirkwood klar. Han tog sig af Kyffin Simpson med det samme, en smule kontakt, men ikke noget særligt, og så tog han føringen fra Santino Ferrari med lidt over tyve omgange tilbage i løbet.

Det lykkedes Power at komme forbi Kyffin Simpson. Colton Herta fulgte bare efter. Power kom også forbi Santino Ferrucci, og nu var spørgsmålet om Power kunne indhente Kirkwood og om han ville bruge samme trick som han brugte i træningen til at komme forbi. Det ville han naturligvis ikke.

På omgang 87 kommer der rødt flag. TV-billederne viser Felix Rosenqvist sidelæns i dækmuren. Lidt efter viser billederne, at Louis Foster fra RLL holder for enden af afkørselsarealet med en ødelagt bil. Hjulophænget på Fosters bil knækkede og sendte briten ind i muren. Herfra accelererede bilen og ramte Felix Rosenqvist, der skulle til at køre ind i et sving.

Callum Ilott

Alle biler blev sendt i pit og holde. Kirkwood forrest og så ellers som kørerne kom ind i pitten efter det røde flag. Da bilerne bliver sendt tilbage på banen mangler Christian Rasmussen. Det viser sig, at det gjorde han flere omgange tidligere. Efter et pitstop rammer han væggen, men det var en motordefekt på Chevy-motoren, der sendte ham ud af løbet.

Sidste genstart kommer på omgang 89. Kyle Kirkwood kører tidligt, det gjorde Will Power ikke. De brøkdele af et sekund var nok til at Santino Ferrucci kunne komme forbi og tage p2 tilbage. Omgangen senere gør Colton Herta ondt til værre, da han sender Will ned fra podiet.

De sidste par omgange blev et Push-2-Pass kapløb. Colton Herta havde mindst, men han nåede op og ramme Ferruccis baghjul. I stedet får Will Power muligheden på Colton, men forgæves.

Podiet i Detroit, Kyle Kirkwood foran Santino Ferrucci og Colton Herta
Copyright Penske Entertainment

Efter 100 omgange rundt i Detroits gader er det Kyle Kirkwood, der tager det ternede flag, ligesom på sæsonens anden bybane i Long Beach. Santino Ferrucci blev toer med Colton Herta og Will Power lige efter sig.

Christian Lundgaards løb startede fra p4, men dækstrategi betød, at han endte på p8, en plads efter holdkammeraten Pato O’Ward. Josef Newgarden blev nier, mens Scott Dixon og Scott McLauhlin blev 11 og 12.

Detroit 2025