Indy: Dixie forhindrede Josef-rekord

Scott Dixon vandt i St. Louis Copyright Penske Entertainment

Scott Dixon satte søndag med en effektiv pitstrategi en stopper for Josef Newgarden. Dermed kunne amerikaneren ikke vinde alle sæsonens fem ovalløb, og for at det ikke skal være løgn, så udgik Josef.

Han gav sig dog ikke uden kamp, men danske Benjamin Pedersen skulle indirekte være medvirkende til, at Scott Dixon skulle ende med at tage sejren efter 260 omgange. Ed Carpenter fik en uheldig hovedrolle, da han i starten af løbet tog Benjamin Pedersen ud af løbet. Det gav den første safety car-periode, som fik nogle kørere til at tage en alternativ strategi.

I store dele af løbet lå Josef Newgarden i front. Problemet var, at Scott Dixon på en alternativ pitstrategi aldrig var langt fra fronten, og han styrede løbet når han kom i front. McLarens Pato O’Ward kæmpede længe med Penskes Josef Newgarden, og det lykkedes til sidst at komme foran under en af de få safety car-perioder, der var på ovalen i St. Louis.

Lidt frækt kunne man skrive, at løbet handlede om Josef Newgarden, Scott Dixon og Pato O’Ward. De andre kørere hørte eller så man ikke rigtig noget til. Det vil sige Alex Palous bil så man næsten dobbelt.

Marcus Ericsson fik smadret sin bil under træningen, og den blev stort set genopbygget ved hjælp af Alex Palous reservebil. Så den blev kaldt en Frankenmonster af de amerikanske kommentatorer.

Christian Lundgaard, Graham Rahal og Conor Daly var bisætninger i løbet. Det var de fleste egentlig, og der var ingen tvivl om, at løbet handlede om en person, blev udspillet af tre, og til sidst vandt Scott Dixon. Efter en svær sæsonstart har han nu vundet to i træk og ligger toer i mesterskabet.

Podiet i St. Louis 2023 med Scott Dixon foran Pato O’Ward og David Malukas
Copyright Penske Entertainment

Der resterer to løb, denne weekend på Portland International Raceway og næste uge på Weathertec Laguna Seca.

Resultatet af de 260 omgange på ovalen blev:

St. Louis 2023

Danske Christian Rasmussen vandt Indy NXT-løbet og fører igen mesterskabet.

Christian Rasmussen vandt Indy NXT og fører igen mesterskabet
Copyright Penske Entertainment