Husker du da Subaru forsøgte sig i Formel 1?

Coloni C3B-Subaru Copyright ukendt

Du er tilgivet, hvis du ikke husker Subaru forsøgte at slå igennem i Formel 1. Det skete tilbage i 1990, da Subaru følte sig tvunget til at forsøge sig i Formel 1 på grund af Honda og Yamahas involvering.

Subaru kom ellers med en 3.5 liters V12-motor, bygget efter Flat-12 af Carlo Chiti og Motori Moderni.

Minardi fik lov at være prøvekanin, men det var hos Scuderia Coloni, at motoren skulle bruges. Motoren var dog tung, bred og ubrugelig, og det lykkedes aldrig for Colonis kører Bertrand Gachot (manden der var skyld i Michael Schumacher fik en chance i Formel 1, red.) at komme igennem prekvalifikationen med Subaru-motoren.

Derfor forsvandt Subaru ud af Formel 1 midt på sæsonen, erstattet af en Ford V8-motor hos Coloni, og siden har man ikke hørt om Subaru i Formel 1.