Lewis Hamilton har længe beklaget sig over sin placering i Mercedes-cockpittet, Hidtil har Mercedes ikke ville lytte, men nu får han sin vilje. Fra Monaco vil han få flyttet sit sæde tilbage i cockpittet.
Det viser sig, at han og George Russell sidder længere fremme i cockpittet end tidligere, og det forstyrrer hans kørestil.
“Vi sidder tættere på forhjulene end andre kørere.”
“Når jeg kører føles det som om, at jeg sidder på forhjulene, og det er en af de værste følelser for mig i en racerbil. Jeg må indrømme, at jeg har en del problemer med det.”
Mercedes teamchef Toto Wolff bekræfter, at der kommer et par ændringer. Han bliver citeret i ‘Speed Week’:
“Vi har et frirum på op til 15 centimeter på positionen i cockpittet.”
“Det er sandt, at vores cockpit er lidt længere fremme end nogle af de andre, og det irriterer Lewis. Det var allerede tilfældet i 2022.”
“Fra et teknisk synspukt ser vi det ikke som et problem, men vi ser på det fra kørerens synspunkt fordi det ikke kun handler om rationelle ting, som vægtdistribution og aerodynamik. Det er også følelsen for køreren.”
“Lewis har været meget tydelig omkring, hvad han ønsker fra os og vi lytter til ham.”
Ferrari skulle også have indført nye dele til deres drilske Ferrari til denne weekends løb. De opdateringer bliver nu flyttet til Barcelona, da man ikke ønsker at risikere at de bliver smadret i Monaco.