Forkert at sammenligne os

Yuki Tsunoda Copyright Red Bull Contentpool

Der er ingen tvivl om, at Max Verstappen laver mirakler med RB21, specielt i forhold til sine holdkammerater. Det er dog forkert at sammenligne ham med nye holdkammerater, siger Yuki Tsunoda.

Hvor Liam Lawson fik to løb før han blev erstattet af Yuki Tsunoda, så har den japanske kører nu haft 12 løb i bilen. Han har sjældent været tæt på Max, men de har også kørt to forskellige biler, hvilket Dr. Helmut Marko flere gange har bekræftet.

Siden den japanske kører crashede den eneste bil, som havde de samme opdateringer som Max, der har han været mindst en opdatering efter, primært på bilens gulv.

Red Bulls kørere, Liam Lawson og Isack Hadjar fra VCARB og Max Verstappen/Yuki Tsunoda fra Red Bull Racing.
Copyright Red Bull Contentpool

Yuki er klar over, at han risikerer at blive erstattet i F1-sommerferien, men der er fremgang hos Red Bull Racing.

“Uden point er det ikke ideelt, men hvad der definitivt hjælper er, at ingeniørerne i garagen på min side ved, at fremgangen er klar og pacen er tydelig.”

Hvorfor det er unfair at sammenligne ham med Verstappen.

“Han presser performance ud hver runde. Jeg ønsker ikke at sammenligne mig direkte med ham, fordi han har kørt denne bil i ni år, og jeg er kun lige kommet i den.”

“Lad os vente indtil jeg får samme bil. Indtil da kan vi ikke sammenlignes direkte.”

Yuki Tsunoda
Copyright Red Bull Contentpool

Yuki Tsunoda fik flere opgraderinger til Belgiens GP:

“Jeg havde positive indtryk i kvalifikationen og efterfølgende med et forbedret gulv. Løbet gik ikke efter planen, men farten gav mig tillid.”