FIA udsteder direktiv

Lewis Hamilton Copyright Pirelli

Problemerne med purpoising (hoppende biler, red.) har været et stort problem for de fleste hold i Formel 1. Nogle har haft bedre styr på det andre, specielt Red Bull Racing og til dels Ferrari, har løst problemet, hvorimod Mercedes virker til at være hold, der lider mest under fænomenet.

Specielt bil nummer 44 har været ekstremt hårdt ramt, og det var en meget udmattet Lewis Hamilton, der med smerter i ryggen kravlede ud af Mercedes-raceren i Baku.

Det har ikke kunne lade sig gøre at finde et kompromis blandt holdene, og flere kørere har beklaget sig over de fysiske skader, som de risikerer med purpoising, og Pierre Gasly har advokeret for interageren fra FIA, så kørerne ikke ender med en stok som 30-årig.

Derfor er FIA kommet med et teknisk direktiv, der blandt andet skal undersøge sliddet på planken, og vil komme med en definition, der forklarer hvor meget en bil må bevæge sig i visse retninger udfri en sindrig formel af variabler.

Man vil også lave et teknisk møde, hvor holdene og FIA kan diskutere løsninger på problemet, som ikke kun er at hæve frihøjden for bilerne.

Lewis Hamilton
Copyright Pirelli

Baggrunden for direktivet er et møde med flere læger angående kørersikkerhed, og risikoen for at et kortvarigt koncentrationssvigt kan skabe et uheld, der har væsentlige konsekvenser.

Selv om det kan virke som en ‘Mercedes-løsning’ så er det baseret på flere køreres beklagelser over rygproblemer over flere løb, men det er forståeligt, hvis det virker som om, at det er Lewis Hamilton, der er katalysatoren for dette direktiv.