For år tilbage indførte FIA en regel om, at kørernes hjelmdesign (med undtagelse af et enkelt løb) skulle være mere eller mindre ens hele sæsonen. Det vil sige det grundlæggende mønstere skulle være det samme.
De fleste kørere laver små kosmetiske ændringer til hvert grand prix, og Daniil Kvyat blev sidste år fanget i ‘Helmet-gate’ da han kørte med en særlig Anthoine Hubert-hjelm i Italien og dermed ikke fik lov at bruge sin specielle hjemmebanehjelm.
Flere andre kørere har dog skiftet hjelmbemaling flere gange og årsagen til, at de fik lov til dette var, at de ikke spurgte om lov, som Daniil Kvyat gjorde op til Ruslands GP.
Oprindelig blev reglen indført fordi specielt Sebastian Vettel skiftede hjelmbemaling oftest mellem hvert løb, men altid imellem hver sejr. Nu er reglen blevet droppet igen.
World Motorsport Council (WMSC, red) var samlet fredag, hvor der blev truffet flere og andre beslutninger end ændringen for hjelmbemalinger.
Således er minimumsvægten til i år hævet endnu engang, så minimumsvægten nu skal være 746 kg fremfor de 745 kg, som ellers var vedtaget. Vægtforøgelsen skyldes flere sensorer, der bl.a. skal være med til at måle de forskellige Power Unit-enheder.
Samtidig blev det vedtaget, at firmaet Kulite skal levere sensor fra 2021 til 2023.
Der blev også annonceret nye ændringer til det tekniske reglement for 2021.
Her iblandt en ny forvingeprofil, ændrede forvinge- og bagvinge endplates samt bodywork med henblik på at give holdene et større område til sponsorer.
Der kommer nu også wirer på bagvingen og andre dele, der “nemt” går i stykker ved sammenstød.
For os som seere/publikum på banerne er det dog kørernes mulighed for at ændre deres hjelm, som vil være den vigtigste beslutning trukket i WMSC fredag.