Pierre Gasly og Daniil Kvyat rykkede begge fra Toro Rosso til Red Bull Racing efter en sæson. Fair nok Gasly fik et par løb mere, men ingen af de to kørere var klar til at rykke op til moderholdet. Begge var stadig våde bag ørerne, da de rykkede op.
Teamchef Franz Tost udtaler til ‘Tiroler Tageszeitung’:
“Mine kørere har nogle interne ar, men de er også taknemmelige for de muligheder de har.”
“Pierre Gasly og Daniiel Kvyat kom simpelthen for tidligt til Red Bull. Det var ikke intentionen.”
“Da Sebastian Vettel gik til Ferrari, måtte Kvyat tage over, og da Daniel Ricciardo gik til Renault, tvang det Gasly over i det andet Red Bull-sæde.”
“De ville ellers ikke være blevet forfremmet.”
Max Verstappen bliver en seriøs udfordrer til Lewis Hamilton.
“Verstappen har alle ingredienser, som en mester har behov for.”
“En kæmpe dosis talent, uendelig passion, uovertruffen disciplin og kreativitet på banen. Med Verstappen kan Red Bull helt sikkert kæmpe med Mercedes.”