Ferrari har lavet en specialbemaling til denne weekends grand prix på Mugello-banen. Årsagen er naturligvis, at det er Ferraris Grand Prix nummer 1000, der bliver kørt i Formel 1 siden debuten ved Monacos Grand Prix 1950.
Farven er specielt for den burgundy-røde farve var den farve, som Ferrari havde på deres 125 F1, da de debuterede i Monaco. Et løb hvor de stillede med tre biler, hvor Albert Ascari tog andenpladsen, Raymond Sommer plads fire og sidste Ferrari-kører Luigi Villoresi udgik.
Det bliver med specieldesignede kørerdragter til Sebastian Vettel og Charles Leclerc, og Mick Schumacher, søn af Ferraris mest vindende kører Michael, får gensyn med den Ferrari F2004, som han også kørte et par opvisningsomgange i ved en tidligere lejlighed.
At det lige er den bil hænger sammen med Michael er den bedste Ferrari-kører nogensinde og F2004 er den bedste Ferrari i historien.
Lørdag aften vil der i byen Firenze være et event for at fejre det specielle jubilæum, og for første gang i år vil der være tilskuere på banen. 2880 tilskuere vil få adgang til Mugello fra fredag og fremad, naturligvis med god social distance.
Mugello er en viderebygning af en bane, der blevet bygget otte før Autodromo di Monza. Den oprindelige bane blev bygget i 1914 og hed Circuito Stradale, men blev til til Mugello i 1974. Ferrari købte banen i 1988, noget af det sidste Il Commendatore Enzo Ferrari gjorde.
Piero Ferrari udtalte ved præsentationen af det nye livery:
“Scuderia Ferraris 1000. grand prix er en meget vigtig milepæl, derfor skal det også markeres på en speciel måde. Det er derfor vi besluttede at køre et unikt livery på bilerne til dette event, med SF1000 kørende ud på Mugello-banen i den samme Burgundy-farve først set på 125S, den første racerbil til at bære Ferrari-navnet.”
Sebastian Vettel udtaler:
“Det er en stor ære at køre en Ferrari i, det som er deres grand prix nummer 1000, for dette det længst deltagende hold af alle Formel 1-hold. Det vil blive en endnu større nydelse at fejre dette jubilæum på Mugello Circuit og også fordi, for første gang denne sæson, vil være nogle få tilskuere tilladt på tribunerne.”
De foreløbige 999 grand prixer har budt på
71 sæsoner i F1
Debut i Monaco 1950, første sejr på Silverstone 1951.
238 sejre
228 pole positions
254 hurtigste omgange
772 podier
Så håber vi for Ferrari, at de får et bedre løb end i Monza og et bedre løb end Mercedes fik på Hockenheim, da de fejrede deres 125 årsjubilæum.