FE: Porsche fremviser 975 RSE

Porsche 075 RSE Copyright Porsche Motorsport

Porsche har frigivet billeder af deres Gen 4-bil til sæson 13. Bilen kommer til at hedde Porsche 975 RSE og får noget af et energiboost af de gode vitaminer. Porsche kommer med to hold næste år af to biler.

For Formel E bliver det nærmest at springe en klasse op. De nuværende biler sammenlignes med F3 i form af hastigheder og omgangstider, men næste års bil er mere på niveau med Formel 2-biler.

Den nye drivline byder på 600 kW og for dig, der ikke er så kendt med de elektriske termer, så 816 hestekræfter. Det giver en 0-100 tid på 1.8 sekund.

Porsche 075 RSE
Copyright Porsche Motorsport

Vicepræsidenten for Porsche Motorsport, Thomas Laudenach, siger om Formel E og den nye bil.

“Gen4 viser hvor meget elektriske biler har udviklet sig. Da mesterskabet startede i 2014 havde hver kører behov for to biler per løb. Et batteri var ikke nok til at dække en fuld løbsdistance.”

“De tider er længe siden. Siden 2024 har vi udviklet en racerbil, der bringer os på niveau med Formel 2-biler. EV-biler har ikke bare indhentet de standarder vi er vant til; deres styrker bliver mere og mere tydeligt – på banen og på gaden.”

Porsche 075 RSE
Copyright Porsche Motorsport

Den nye Gen4 ligner da også en rigtig racerbil. Antallet af kræfter har gjort, at der nu skal downforce til at holde traktionen på plads. Firhjulstræk er permanent og nye dæk bliver udviklet til de nye biler.

Der vil være en low- og en high downforcepakke til de nye biler, og der er op mod 150% mere downforce til rådighed. Den nye drivline produceres internt hos Porsche og den skulle have 71% mere peak power sammenlignet med dette års Gen3 EVO. Den nye drivline er tungere, men kun med fem kilo.

Erfaringerne fra Formel E siver ned til Porsches elbiler, så man kan godt kalde Formel E for et rullende laboratorie indenfor elektrisk drivkraft. Batteriet er standard og må ikke udvikles på.

Ifølge Florian Modlinger fra Porsche Motorsport, så bliver topfarten op mod 335 km/t.

Porsche 075 RSE
Copyright Porsche Motorsport

Hvorfor lige navnet 975? 9-tallet er ikonisk Porsche, mens de 75 skyldes Porsche Motorsports, du gættede det, 75 års jubilæum.

Pascal Wehrlein, Porsche-kører:

“Den nye Porsche 975 RSE er en virkelig cool racerbil. GEN4 er ekstremt hurtig og sjov for os kørere. Jeg tror, ​​den vil være en øjenåbner for mange fans og kritikere. Jeg kan også godt lide udseendet af 975 RSE. Aerodynamikken får bilen til at se kompromisløs ud, og vores livery til testkørslerne ser ret godt ud.”

Nico Müller, Porsche-kører: “975 RSE og dens konkurrenter er et kæmpe skridt fremad for sporten. Jeg er stor fan af, hvor aggressivt man kan køre. Især i kvalifikationen, når alle presser til grænsen, burde det være spektakulært – især på grund af den stærke acceleration ud af svingene.”

Pascal Wehrlein i Gen3 EVO
Copyright Formula E

“Jeg er glad for, at jeg var involveret i simulatorarbejdet fra starten. Pascal og jeg deler testopgaverne. Det er godt, fordi det giver os mulighed for at skræddersy 975 RSE præcist til vores behov.”