Ved det nylige møde i World Motor Sport Council blev kalenderen for sæson 6 i Formel E offentliggjort. Det samme gjorde kalenderen for den næste sæson i WEC, og bare ved at skimme de to kalendere kunne man se flere datosammenfald. Ikke færre end tre datosammenfald og det er et problem.
For hvor de i Formel 1 kun kører Formel 1, så er der en del kørere, der både kører Formel E og World Endurance Championship og da det stadig ikke kan lade sig gøre at være to steder på en gang, så er det et problem. Det kostede Sebastien Buemi FE-titlen til Lucas di Grassi, da han var optaget en weekend af Toyota og WEC. Syv deltagere fra Formel E deltog i dette års Le Mans, så det er mange kørere, der vil mangle fra det ene mesterskabsløb.
Det drejer sig om FE-løbet i Saudi-Arabien, der arbejdes på som et dobbeltløb, der rammer sammen med WEC i Bahrain. Igen når der køres Sebring i marts måned og sidst det nye FE-løb i Seoul, Sydkorea der rammer sammen med Le Mans-forberedelsesløbet på Spa-Francorchamps.
FIA-præsidenten Jean Todt har sat sine folk på arbejde for at se om der kan findes en løsning.
“Ærligt har jeg andre ting på min agenda end at nærstudere kalenderen.”
“Jeg indså, at kalenderen der blev foreslået, at der var nogle konflikter mellem nogle events.”
“Jeg lavede en kalenderkommision, hvor folk kunne sætte sig sammen og arbejde sammen. Hvis man har en kommision og folk ikke mødes, det beklager jeg.”
“Det er formodentlig noget misforståelse og nogle besværligheder omkring kalenderne. Vi har 52 weekender på et år og vi nævnte antallet af events vi har, så uheldigvis er der nogle konflikter mellem nogle begivenheder og nogle mesterskaber.”
“Vi ved, at der er en interesse fra visse kørere i at deltage i begge mesterskaber.”
“Så ud fra det som er sket, har jeg allerede bedt mine folk se om der kan findes nogle løsninger.”
“Jeg er simpelthen lidt utilfreds, at denne kalenderkommision ikke prøvede at løse problemerne før. Men det er aldrig for sent at prøve.”