Der resterede to løb i dette års Formel E-mesterskab sæson 9. Fire kørere havde stadig en chance for at blive mester, da weekenden gik i gang, men efter lørdagens løb var der ingen udfordrere længere. Jake Dennis blev ny verdensmester, mens Mitch Evans tog endnu en sejr.
Mitch Evans startede forrest med Nick Cassidy på siden. Jake Dennis og Sebastien Buemi startede fra anden startrække. Mitch tog starten, men der blev rykket rundt i fronten. Sebastien Buemi kom forbi Nick Cassidy og spurgte, hvordan han kunne hjælpe holdkammeraten.
Da Nick troede han blev lukket forbi var der kontakt imellem de to holdkammerater. Det ødelagde Nicks forvinge, og han endte med at udgå. Det var ikke bevidst, og en frustreret Sebastien Buemi skældte ud på radioen over, at de ikke havde informeret ham. Dermed var Nicks chancer for mesterskabet stort set udspillet, men det afhang af hvordan Jake Dennis sluttede.
Jake Dennis var også meget vokal på radioen over, at han følte Porsche modarbejdede ham, men da løbet sluttede efter bl.a. to rødflagsperioder, der var Andretti-køreren på plads to og verdensmesterskabet var sikret. Faktisk var han på plads tre, men Porsches Antonio Felix da Costa fik en tidsstraf på tre minutter for en teknisk forseelse.
Resultatet blev dog, at Jake Dennis blev verdensmester foran teamejer Michael Andretti, der havde taget en tur til London. Undervejs var Michael dog ved at lave en “Toto Wolff” og måtte gå fra tv-kameraerne. Det hele flaskede sig dog, og der var nu kun teammesterskabet at kæmpe for søndag.
Resultatet af London ePrix 1 blev:











