Dagens sejr på Imola blev en af Max Verstappens flotteste. En fræk overhaling i starten bragte ham i front og 63 omgange senere tog han endnu en sejr. Denne gang i Red Bulls 400. grand prix i Formel 1.
Yuki Tsunoda startede fra pitten efter den smadrede RB21 lørdag. Alle tyve kørere kommer igennem første omgang. Max Verstappen var i angreb med det samme på Oscar Piastri, og han gik uden om igennem sving 2 og 3. Oscar sagde efterfølgende, at han havde bremset for tidligt.

Copyright Red Bull Contentpool
Allerede efter en omgang var Max ude af DRS. Esteban Ocon gik i pit ved første mulighed og skiftede til Hard. Charles Leclerc byttede plads med Isack Hadjar, og Kimi Antonelli byttede plads med Lewis Hamilton. Pierre Gasly kørte for bredt i et sving og måtte igennem gruset. Det kostede to placeringer, men han var stadig med i løbet.
Relativt hurtigt kom der lidt stilstand på banen, men på omgang ni af 63 gik Lando Norris til angreb på George Russell. DRS på Imola startede kort efter Rivazza og fortsatte til Tamburelo-svingene. Det tog Lando to fulde omgange før han kom forbi George Russell.
På omgang 11 begyndte første pitstoprunde. Liam Lawson var første mand og over de næste par omgange var der godt gang i pitstoppene. Oscar Piastri var tidligt i pit, mens Lando Norris blev på banen og kørte langt. Oscar kørte sig hurtigt forbi Franco Colapinto og Yuki Tsunoda.
Isack Hadjar kørte også langt. Startende på Hard var han forreste mand i et Hadjar-Antonelli-Hamilton-tog. Charles Leclerc kørte sig forbi Yuki Tsunoda og Oliver Bearman.

Copyright Pirelli
Oscar Piastri kørte lyntoget og overhalede Hadjar-Antonelli-Hamilton-toget. Alex Albon var helt oppe på p3. Lando Norris kørte først i pit på omgang 29. Da han kom ud holdt Esteban Ocon i græsset med tekniske problemer. Her kom der VSC for at fjerne bilen. Det satte gang i en ny pitstop-runde.
På omgang 31 blev løbet igen givet fri. Det gav nye dueller. Antonelli kunne ikke komme forbi Hadjar, men Sainz kom forbi Tsunoda og Hamilton kom endelig forbi Antonelli. George Russell kom i pointene, da han gik forbi Lance Stroll. De to Aston Martin-racere havde været jokerne i kvalifikationen, men i løbet faldt de langsomt ud. Så store var Astons problemer, at der kom bandeord fra Fernando Alonso.

Copyright Ferrari Media
Hamilton kom også forbi Hadjar. Der var tændt en ild i Ferrari-køreren. Carlos Sainz kom også forbi Lance Stroll. På omgang 38 gik Oscar Piastri i angreb på Alex Albon. Alpine udstedte en teamordre og lod Pierre Gasly komme forbi Franco Colapinto.
På omgang 46 var det tid til den rigtige Safety Car. Kimi Antonelli parkerede sin bil samme sted som Esteban Ocon, men denne gang var det ikke nok med en VSC. Det satte naturligvis gang i en pitstoprunde.

Copyright McLaren Media
Det tog en hel del omgange at få fjernet den strandede Mercedes. Ollie Bearman fik sin omgang tilbage og først på omgang 54 blev løbet givet frit igen. Max trak fra igen og kørte sig ud af DRS.
Her kan du se højdepunkter fra Emilia-Romagna GP.
Hamilton fortsatte sin inspirerede kørsel og lagde pres på Alex Albon. Williams-køreren forsøgte at komme forbi Charles Leclerc, I et angreb kom gruset i vejen og Lewis Hamilton kørte sig fra p6 til p4. Så hurtig var Lewis, at han nåede næsten op til Oscar Piastri på sidste omgang.
Alex Albon kom også forbi Charles Leclerc, der ikke var tilfreds med at ende på p6. Episoden mellem Alex Albon og Charles Leclerc blev undersøgt, men da Alex fik p5 af Charles, så slap Monegaskeren for yderligere straf.
Efter 63 omgange var Max Verstappen manden, der tog målflaget først. En velfortjent sejr til Red Bull-køreren foran McLarens Lando Norris og Oscar Piastri.

Copyright Red Bull Contentpool
Resultatet af løbet blev:











