Liberty Media og FIA’s nyeste tiltag er et tiltag, som kan få stor betydning for årets mesterskab. Tiltaget er allerede godkendt i World Motor Sport Council, men ingen man kan indføre det i det sportslige reglement, så kræver det en afstemning blandt de 10 deltagende hold.
Er resultatet positivt, så tilføjes tiltaget det sportslige reglement og vil være gældende allerede fra det australske grand prix.
I nyere Formel 1 vil det være et nyt tiltag, men da Formel 1 blev etableret i 1950 og 10 år frem var det med i pointgivningen. Stirling Moss, der kaldes den bedste kører, der ikke har vundet Formel 1, tabte VM i 1958 på to hurtigste omgange overfor Moss’ ene.
Pointet kendes allerede fra Formel E og samme princip vil gælde i Formel 1, hvilket betyder at det ekstra point for hurtigste omgang kun gælder for Top 10.
Dermed ryger muligheden for at være back marker, der kører i pit og kommer ud med en kvalifikationsomgang i løbet.
Om tiltaget bliver en succes får vi at se, men personligt undværer jeg gerne disse forsøg på at skabe ekstra spænding.
Der arbejdes stadig på at give et point til køreren, der tager pole position. Det tiltag kan dog ikke indføres inden sæsonstarten om en uge.