Vi er klar til kvalifikationen til Eifels GP. En spændende kvalifikation for mange af kørerne har kun haft en træning og så er der Nico Hulkenberg, der debuterer i kvalifikationen til weekendens løb, da Lance Stroll var sløj i morges.
Så stærkt er det gået, at det er Nicos Renault-hjelm som tyskeren har fået med til Nurburgring. Nico Hulkenberg er med det samme ude på banen for at lære bil og bane at kende. Rigtig mange kørere er med det samme ude på banen. Så travlt havde Pierre Gasly, at han var ved at køre på banen med et varmetæppe på det venstre forhjul.
Kevin Magnussen sætter den første tid i Q1, men den tæller ikke, da Kevin er kørt for bredt i sving fire. Lewis Hamilton er hurtigste kører, men Charles Leclerc er tæt på. Max Verstappen tager hurtigste tid efter syv minutter. Kevin halter to tusindedele efter Romain Grosjean og er efter halvdelen af Q1 på plads 16.
George Russell kører igen stærkt og ligger med gode chancer for at avancere til Q2, selv om der kun er en hundrededel mellem George Russell på plads 13 og Romain Grosjean på plads 15. Nico Hulkenberg er knap 3.5 sekund efter Max Verstappen, men næsten 1.7 sekund efter Q2.
Nicholas Latifi rykker Romain Grosjean ned i knockoutzonen. Banen rykker sig dog gevaldigt og Kevin Magnussen rykker op på plads syv med tre minutter tilbage. Sergio Perez er røget ned i knockoutzonen, hvilket tyder på Racing Point-raceren ikke er så god som forventet på Nurburgring.
Romain Grosjean rykker op på plads 12 og Sebastian Vettel rykkede fra plads 15 til plads 8. Sergio Perez redder sig til Q2 i sidste øjeblik og skubber Romain Grosjean ud af Q2. George Russell kommer ikke videre til Q2 og Nico Hulkenberg tager ikke overraskende den sidste startplacering til løbet i morgen.
Plads 16 til 20 blev:
- Romain Grosjean
17. George Russell
18. Nicholas Latifi
19. Kimi Raikkonen
20. Nico Hulkenberg
De to Mercedes er de første på banen. Begge er ude på medium-dækkene, hvilket er normalt for Mercedes. En stor del af bilerne kører på banen. Kevin Magnussen ligger tæt på Charles Leclerc. Alex Albon, Pierre Gasly og Esteban Ocon er blevet i pitten og kører først ud på banen efter de andre biler er gået i gang med deres flyvende omgang.
Max Verstappen kører på soft og er første kører i 1.25. Efter halvdel af Q2 afviklet er Sebastian Vettel på plads 11, men tiden er sat på mediumdæk. De to Alpha Tauri-racere er efter første forsøg på de to sidste pladser i Q2.
Mercedes er begge tilbage på banen på softdæk denne gang. Begge giver den gas og Lewis Hamilton tager hurtigste tid og ny banerekord. Kevin Magnussen er i gang med sidste forsøg, under opvarmningen overhalede han Lando Norris, og kommer over målstregen på plads 11. Igen rykker banen sig mod sidst og kørerne rykker alle frem. Det skubber Kevin helt ned på plads 15, da begge Alphaer og Giovinazzi forbedrer sig. Esteban Ocon tager plads 10 og skubber Sebastian Vettel ud af Q3.
Plads 11 til 15 blev:
- Sebastian Vettel
12. Pierre Gasly
13. Daniil Kvyat
14. Antonio Giovinazzi
15. Kevin Magnussen
Så er der kun 12 minutter tilbage til at finde dagens pole position-vinder. Tror ikke mange forventer Max Verstappen kan tage pole position, men at vinderen skal findes blandt de to Mercedes-kørere Lewis Hamilton og Valtteri Bottas.
Ni af de ti kørere er på banen med det samme. Kun Sergio Perez er blevet i pitten. Han måtte også kæmpe for at komme ud af Q1, så han mangler nok dæk. Carlos Sainz sætter den første tid, men den er i 1.27. Lewis tager bedste tid, men slås sekunder efter af Valtteri Bottas. Max Verstappen kører hurtigste tid i 1.25.7 og pole position efter første forsøg. Alex Albon er kun et halvt sekund efter Max Verstappen, hvilket er stort fremskridt for den thailandske kører.
Der er dog et forsøg til gode for alle kørerne. Sergio Perez har brugt den frie bane til at køre sig ind på plads seks. Daniel Ricciardo er et helt sekund efter holdkammeraten Esteban Ocon. Med fire minutter tilbage kommer Best of the Rest-kørerne på banen og et halvt minut senere får vi så toppen afsted.
Der er knald på top 3-kørerne, først forbedrer Hamilton sig, så overgås han af Valtteri Bottas, der sætter ny banerekord og så Max Verstappen, der trods forbedring slutter treer. Charles Leclerc rykker op på plads fire.
Carlos Sainz starter 10’er.
Top 10 blev:
- Valtteri Bottas
- Lewis Hamilton
- Max Verstappen
- Charles Leclerc
- Alexander Albon
- Daniel Ricciardo
- Esteban Ocon
- Lando Norris
- Sergio Perez
- Carlos Sainz
Husk løbet starter allerede 14.10 søndag. Det kan ses på TV3+, Viaplay, RTL, F1TV Pro og Youtube.