Det er den overlegne bil, der gør at Mercedes tillader Lewis Hamiltons livstil, der virker meget mod den gængse opfattelse af en Formel 1-kører. Lewis rejser verden rundt og lever lidt et jetsetliv, men samtidig leverer han på banen.
Den dag Mercedes ikke er konkurrencedygtige længere eller Lewis skifter til et andet hold, den dag kan der komme andre boller på suppen. Det siger Fernando Alonso i et interview under Dakar-rallyet.
Til avisen ‘La Gazzetta dello Sport’ udtaler han sig om forskellen på Michael Schumacher og Lewis Hamilton.
“Hamilton kan vinde sin syvende (VM-titel, red.).”
“Begge har deres egen karakter. Begge dominerede på grund af deres biler, hvilket tillod dem at gøre, hvad de ville udenfor Formel 1.”
“Michael havde mere disciplin og forberedelse. Han var mere til teamdynamik. Lewis har en anden karakter og en livsstil, der ikke ville være korrekt, hvis han havde en normal bil.”
“Hans chefer ville ikke være glade.”