Yuki Tsonoda var doven

Yuki Tsunoda Copyright Red Bull Contentpool

Yuki Tsunoda kom i Formel 1 i 2021 og scorede point i debutløbet. Det fik ham til at tage alt for let på Formel 1 og han blev doven. Så røg resultaterne og han kom under pres, og han flyttede til Italien for at være tæt på Alpha Tauri. Det hjalp.

At kalde ham doven kan nemt misforstås, men den japanske kører indrømmer, at det var han. Til ‘Servus TV’ udtalte han:

“Det er ikke bare en historie – det er sandt.”

Yuki Tsunoda
Copyright Red Bull Contentpool

“Det var ikke godt, da jeg boede i England. Jeg stod op, spillede Playstation og bestilte noget at spise. Jeg fortsatte med Playstation og bestilte så noget nyt at spise.”

“Naturligvis havde vi også træning, men det var en rimelig doven livstil. Så overtalte Franz Tost mig til at flytte tættere på holdet i Italien.”

“Det gjorde mig bedre til mange ting.”

Det gode debutresultat blev en forbandelse. Noget som Kevin Magnussen kan tale med om efter han sluttede debutløbet på andenpladsen. Yuki forventede ikke Formel 1 ville være så svært.

“Den store ting i læringsprocessen var forventningerne. Jeg kom rimelig hurtigt i Formel 1 og scorede point med det samme.”

“Jeg tænkte det er for nemt. Så havde jeg også crashes, hvilket også var grund til performancen led under det.”

Yuki Tsunoda
Copyright Red Bull Contentpool

“Jeg kiggede på Max (Verstappen, red.) og Pierre (Gasly, red.). Jeg prøvede at kopiere de ting, som de gjorde. Pierre hjalp mig en del, som hvordan han langsomt gik til bilen over en weekend.”

“Før det havde jeg altid prøvet med det samme at gå efter den perfekte omgang. Så jeg ændrede på det. Alex Albon er også en god lærer.”

“Jeg har kontrollen nu, og jeg ved hvordan jeg skal håndtere racet og hele weekenden.”