Der er forskel på de to Ferrarier

Ferrari-opbakning Copyright Ewert Foto

Charles Leclerc laver mirakler i en dårlig Ferrari, Sebastian Vettel kæmper for at komme med i Q2. Der er sket meget siden sæsonen sluttede sidste år til den åbenlyse forskel, der er på bilerne i år. Ferrari teamchef Mattia Binotto afviste, at der er forskel på bilerne, og ligheden kan også godt være meget ens.

Forskellen ligger et andet sted. Den nuværende Ferrari og de efterfølgende udviklingstrin er rettet mod Charles Leclerc, der er Ferraris foretrukne kører og køreren, der bliver satset på de kommende år. Sebastian har vi vidst var en færdig mand siden maj inden sæsonen overhovedet blev stoppet.

Ferrari teamchef Mattia Binotto
Copyright Ferrari Media

Det har ikke været kønt at se Ferraris sabotage af deres kører, men forsøget på at udstille Sebastian har været så åbenlys, at den også har givet lidt bagslag.

Der er ikke mange som tror Charles og Seb har det samme materiel til rådighed.

Tidligere verdensmester Jacques Villeneuve udtalte til ‘Sky Italia’:

“Hans kørestil er meget anderledes den fra Leclercs og det var Leclerc, der stod for al udvikling på denne bil, fordi Ferrari mener han er fremtiden.”

“Så jo mere han udvikler, jo mindre kørbar er bilen for Vettel. Han kan ikke presse den til grænsen.”

“Med Vettels bil ser vi ikke bilens grænser, vi ser Vettels grænser.”

Charles Leclerc og Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media

Bernd Schneider, bedre kendt for sine DTM-mesterskaber end Formel 1-resultater, siger til ‘Sport1’:

“Hvis en firdobbelt verdensmester er så meget efter, så er det ikke kun køreren. Ærligt tror jeg ikke Vettel kan vente på, at dette år er slut, og jeg krydser fingre for, at det bliver bedre næste år.”

“Han ønsker at vise Ferrari var forkert på den.”

Supersub Nico Hulkenberg udtaler til ‘RTL’:

“Det er mærkeligt, men det er meget svært at vurdere udefra, men situationen er lidt uforståelig for mig.”