Der kommer ofte nyheder i Formel 1, som mere er fyld end indhold. Altså nyheder hvor det er svært at skrive en rigtig artikel, så dem samler vi i de korte nyheder. Således har Ferrari annonceret, at deres nye lyder SF24.
Visa Casp APP RB har også annonceret, at de har hyret nye kræfter til det italiensk/engelske hold. Således bliver Tim Goss Chief Technical Officer (CTO), Guallaume Cattelani bliver Deputy Technical Director og Alan Permane bliver Racing Director.

Copyright IMSA
Jenson Button forstår ikke det nye navn AlphaTauri har valgt. AlphaTauri har som bekendt omdøbt holdet til VISA Cash APP RB (Racing Bulls, red.). Da han blev spurgt i Daytona i forbindelse med 24-timersløbet blev han spurgt, hvad han ville kalde holdet i sit bijob som kommentator.
Til ‘AP’ udtalte han:
“Visa Cash App – Hvad kommer efter det?”
Internt hos Visa…. går holdet under forkortelsen V-CARB, men som kommentator kan man ikke bruge forkortede navne.
“Præcist hvad vi bliver fortalt vi skal kalde det.”
Jenson Button blev forresten treer i den store GTP-klasse på Daytona.

Copyright ERA Motorsport
Apropos Daytona så var der dansk sejr i LMP2-klassen, hvor Indycar-kører Christian Rasmussen med sine tre holdkammerater vandt for ERA Motorsport. Malthe Jakobsen blev toer i klassen under et sekund fra sejren. Den unge mand blev fornyligt bekræftet som Hypercar Peugeots officielle reservekører.
Michael Christensen blev toer i sin klasse GTD Pro, hvor han kørte den grønne Rexy Porsche 911 GT3. Lidt mærkeligt at se Michael i den lille 911, når han normalt kører Porsche 963 for Porsche, men det sæde blev taget af Josef Newgarden, der med sine holdkammerater i Porsche #7 tog den generelle sejr og et Rolex Daytona-ur med hjem.

Copyright Red Bull Contentpool
F1 har tre løb i USA med Austin, Miami og Las Vegas. Der har været flere snakke omkring et fjerde løb i USA. New York er blevet nævnt, vi tænker ikke på det mislykkede New Jersey-projekt, men om et nyt løb, men nu bliver The Big Apple muligvis overhalet indenom.
For Chicago virker til at være nyeste bud. De fire navne er nu blevet varemærket beskyttet. De lyder:
- Grand Prix of Chicago
- Formula 1 Grand Prix of Chicago
- Chicago Grand Prix
- Formula 1 Chicago Grand Prix
Barcelona arbejder stadig på at blive på Formel 1-kalenderen. De er klar med flere penge til Liberty Media, og der spekuleres i navnene Barcelona GP, Katalaniens GP og Europas GP.
Det var bare lidt af de korte nyheder vi har valgt at bringe her.










