Daniel kan ikke komme til Ferrari

Daniel Ricciardo Copyright Renault F1 Team

Skulle konspirationsteoretikerne få ret og Sebastian Vettel stopper efter denne sæson (permanent eller hos Ferrari, red.), så bliver det ikke Daniel Ricciardo der overtager sædet.

Der er ingen klausuler i kontrakten, der giver ham mulighed for at skifte, selv hvis Ferrari tilbød en kontrakt. Det vil sige, at Renault for det rette beløb nok vil frigive ham, men det er ikke noget som Daniel selv vælger.

Rygterne gik rigtig nok efter Rusland, at der var en chance for, at Sebastian Vettel ville blive udskiftet efter sæsonen. Rygterne sagde, at Daniel var førstevalg, men det afviser Daniel til russiske ‘Championat’:

“De rygter er falske.”

Daniel Ricciardo
Copyright Renault F1 Team

“Jeg har en helt fast kontrakt med Renault. Selv hvis niveauet var lavere end det er, så ville jeg stadig blive.”

“Selv hvis et tophold tilbød mig en kontrakt i morgen, så kan jeg ikke underskrive den.”

“Jeg er committed til Renault.”

Daniel Ricciardo
Copyright Renault F1 Team

Den australske kører er glad for, at han har en fast kontrakt, der gælder 2020 med.

“Jeg kan ikke lide et-årige kontrakter.”

“Det tager tid at lære et hold at kende og falde til. Så en kontrakt skal være på minimum to år. Og tre år når man skifter til et nyt hold er formodentlig for lang.”

“Men hvis jeg har et godt forhold til Renault, så tror jeg ikke, at en forlængelse af kontrakten med Renault vil blive et problem.”